Luk

Fenger-flugter sendte Hammarby mod sejr

| Allsvenskan | 0 kommentarer

Infoboks

Varbergs BoIS FC - Hammarby 1-3
Allsvenskan
33' 1-0 Albin Mörfelt
67' 1-1 Aziz Mohammed
74' 1-2 Mads Fenger
90' 1-3 Akinkunmi Amoo

Mads Fenger scorede sit første mål i Allsvenskan-sæsonen, da han scorede til 2-1 i Hammarbys 3-1-sejr over Varbergs. Hammarby er nu nummer tre.

David Ousted var mellem stængerne og Mads Fenger var på den centrale midtbane, mens Jeppe Andersen var på bænken, da Hammerby onsdag skulle følge op på sidste rundes sejr over Sirius.

Denne gang ventede Varbergs, som var kommet sløjt fra start i Allsvenskan-sæsonen, og Hammarby var således favoritter.

Men det lignede det ikke i første halvleg, hvor Varbergs kom først på tavlen efter 33 minutter ved 21-årige Albin Morfelt.

Den stilling holdt til pausen, og efter en time skiftede Hammarby så tre mand i forsøget på at vende opgøret.

Blandt andre kom Jeppe Andersen ind og syv minutter senere fik danskerklubben udlignet, da højrebacken Aziz Mohammed nettede.

Syv minutter senere blev det endnu bedre, og det var på grund af Mads Fenger. Han flugtede forrygende på en retur, og så var Hammarby på 2-1, og helt til sidst skulle det også blive til 3-1 til Hammarby, som nu er nummer tre i Allsvenskan.


Af Jonas Dalgård
Søndag 20. juni