Luk

Ferencvaros-comeback sikrede point mod Kiev

| Champions League | 2 kommentarer

Infoboks

Ferencvaros - Dynamo Kiev 2-2
Champions League gruppe G
28' 0-1 Viktor Tsigankov
41' 0-2 Carlos De Pena
59' 1-2 Tokmac Chol Nguen
86' 1-2 Serhiy Sydorchuk
90' 2-2 Franck Boli

Dynamo Kiev var foran med to mål i pausen, men i anden halvleg steppede Ferencvaros op og scorede to gange, så de to hold spillede 2-2 i Champions League onsdag aften.

De to underdogs i Champions Leagues gruppe G, Ferencvaros og Dynamo Kiev, tørnede onsdag sammen i Ungarn.

Begge hold tabte i første runde til henholdsvis Barcelona og Juventus, så point var et krav både for værterne og gæsterne.

Mikkel Duelund kunne fra bænken se sine holdkammerater fra Dynamio Kiev få et straffespark efter 28 minutter.

Det skulle den ukrainske stjerne Viktor Tsygankov tage, og han omsatte sikkert straffesparket til en 1-0-føring til gæsterne.

Kort før pausen kom Dynamo Kiev yderligere foran.

Vitaly Buyalskyy blev sendt afsted i højre side, og han fandt en fremstormende Carlos De Pena i feltet med et fladt indlæg, som sikkert satte bolden i nettet.

Mere skete der ikke i første halvleg - 1-1 ved pausen.

Ungarerne skulle derfor grave dybt i anden halvleg for at skabe et resultat, og efter en times spil, meldte de sig tilbage i kampen.

Tokmac Nguen fik bolden i feltet, og fra en halvspids vinkel bankede han bolden ind i det lange hjørne via stolpen.

Så var jagten sat ind, og med fem minutter tilbage af kampen blev Sergiy Sydorchuk vist ud med sit andet gule kort, og så skulle Dynamo Kiev kæmpe sejren hjem i undertal.

Det kunne de ikke klare, for i det 90. minut endte en skæv afslutning hos Franck Boli, der kastede sig ind i bolden og udlignede for hjemmeholdet.

Mere skete der ikke i kampen, og så måtte de to hold dele pointene.


Af Jonas Nielsen
Tirsdag 24. november