Luk

Feyenoord-back blev truet af egne fans

| Europa League | 3 kommentarer

Feyenoords lejesvend Rick Karsdorp blev truet af egne fans efter nederlaget til Rangers i Europa League, fortæller han.

Feyenoord tabte torsdag 0-1 til Rangers i Europa League, og de hollandske fans var ikke tilfredse efter kampen.

En gruppe tilhængere var ifølge Feyenoord-back Rick Karsdorp så utilfredse, at de truede ham, og det er ikke noget nyt, beretter han.

- Jeg forstår godt, at man stikker langefingeren i vejret, hvis holdet taber, men der var 20 eller 30 mænd, der pegede på og truede mig, siger Karsdorp ifølge The Scottish Sun.

- Jeg ville have en forklaring. Det skulle jeg måske ikke have gjort, men jeg er bare en emotionel dreng.

- Jeg har også fået privatbeskeder. Hvor triste er de her folk, der sidder bag deres telefoner og skriver sådan? Hvis de har noget at sige til mig, bør de komme til De Kuip og sige det til mit ansigt. De kan sige, hvad de vil om mig, men de skal lade min familie være i fred.

- Jeg håber, det stopper. Jeg har været i klubben i lang tid, og jeg er meget glad for at kunne spille for denne klub og bære denne trøje.

- Det er en skam, at der er fans, der gør sådanne ting, og jeg ved ikke, om jeg vil kalde dem fans. Det berører mig virkelig, siger Karsdorp.

24-årige Rick Karsdorp er et produkt af Feyenoords ungdomsafdeling, men han skiftede i 2017 til Roma.

Til denne sæson er han dog udlejet til Feyenoord, som han har spillet 108 førsteholdskampe for.


Af Sara Margren
Torsdag 24. oktober
Onsdag 23. oktober