Luk

Luk

FIFA om VM hvert andet år: Giver Afrika håb

| International | 27 kommentarer

FIFA-præsidenten Gianni Infantino talte til de helt store følelser, da FIFA tidligere i dag holdt såkaldt PACE møde ved Det Europæiske Råd i Bruxelles. Her fremhævede han blandt andet, hvordan VM hvert andet år kan hjælpe Afrika

FIFA's kamp for at få et VM i fodbold hvert andet år er langt fra aftaget, og særligt præsident Gianni Infantino er jævnligt ude og tale forslaget op.

Italieneren var onsdag på talerstolen i en længere tale foran Det Europæiske Råd, hvor han nok engang uddybede hvad FIFA så af perspektiver i et toårigt tilbagevendende VM.

Og det var ikke småting, som Infantino fremhævede foran rådet, da han talte om fodbold som en vej ud af mørket:

- Det her emne handler ikke om VM hvert andet år. Det handler om, hvad vi gerne vil med fodboldens fremtid. Vi ser ind i en fremtid, hvor nogle få har alting, og hvor størstedelen ingenting har.

- Jeg forstår i Europa, at de spiller VM to gange om ugen. For de bedste spillere i verden spiller i Europa. Så i Europa er der ikke brug for yderligere muligheder og begivenheder. Men hvis vi tænker på resten af verden, og også størstedelen af Europa, som ikke ser de bedste spillere i verden, så er vi nødt til at tænke på, hvad fodbold bringer.

- For fodbold handler om muligheder, om håb, om landsholdet, om landet, om hjertet og om følelsen. Man kan ikke sige til resten af verden: giv os jeres penge. Hvis I har en god spiller – giv os ham. Vi er nødt til at inkludere dem.

- Vi er nødt til at finde en måde at inkludere resten af verden, for at give afrikanerne håb om, at de ikke behøver at krydse Middelhavet for måske at få et bedre liv. Vi er nødt til at give dem muligheder og værdighed. Ikke gennem velgørenhed, men ved at tillade resten af verden at deltage.

Senere onsdag var UEFA ude og tage afstand for forslaget nok engang.


Af Cillian Murphy

27 kommentarer

spartan 22:20          
Hahaha. Vi må jo forstå, at det er et projekt for de fattige i Afrika. Hvor rørende.
Jpp 22:20          
Ingen nyheder om at Infantino udtaler, at dødstallet for arbejderne i Qatar er tre mennesker?
Interforlivet 22:23          
Absolut ingen skrupler what so ever. Det er vanvittigt.
Comeonyouspurs93 22:23          
Så VM hvert 2 år stopper migrationen fra Afrika til Europa? Ammen for helvede da. Mere tarvelige floskler
skal man da lede længe efter.
GrenDevil 22:23          
Det fint Infantino. Men du glemmer lige at de spillere også spiller i Europa, og dermed bliver de jo smadret mentalt og fysisk, hvis du får din vilje. Lige gyldigt hvor meget det giver til Afrika, så kan det ikke opveje spillerne, og det er ALLE, Europa, Afrika, syd/nordamerika osv´s helbred. Så nej bare nej.
Crap_Bag 22:26          
Synes det giver god mening.

Så går der kun 2 år imellem, at vi kan sende nogle signerede VM-trøjer, holdfotos hvor spillerne holder en t-shirt med at Afrika logo, positive VM-tanker (især når vi lige har vundet en kamp) og alt muligt andet lækkert afsted til dem der har allermest brug for det..
Biomand 22:33          
Det bliver bedre dag for dag! ...de har også større chance for at vinde hvis de får lov at deltage dobbelt så mange gange - specielt hvis de Sydamerikanske og Europæiske hold ikke dukker op
Fredag 27. maj