LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

FIFA overvejer 48 hold til VM i Qatar

| bold.nyt | 20 kommentarer
FIFA overvejer 48 hold til VM i Qatar
Foto: Getty Images
VM i Qatar i 2022 kan meget vel komme til at rumme 48 hold - men FIFA har endnu ikke truffet beslutningen.

Fredag skulle der ifølge nyhedsbulletinerne være kommet en afgørelse på, om FIFA vil gå efter at indlemme 48 hold i VM i 2022, som afholdes i Qatar.

Ifølge den tyske avis Bild mødtes FIFA-præsident Gianni Infantino fredag i Miami med formanden for det tyske fodboldforbund, Rainhard Grindel, hvor de to diskuterede muligheden.

- Vi kigger på, om det kan lade sig gøre, sagde FIFA-præsidenten ifølge Bild efter mødet.

FIFA ventes at træffe beslutningen i juni.

Det er allerede besluttet, at der deltager 48 hold ved VM i 2026, som afholdes af Canada, Mexico og USA.


Se alle kampe fra EM-kvalifikationen Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement Advertisement

Af Thor Carlskov
Mandag 25. marts