
Det lignede på papiret en opgave af de større for FC København, de de torsdag skulle forsøge at tage point mod Zenit Skt. Petersborg i Europa Leagues gruppe C.
Minder om store europæiske udebaneresultater mod Panathinaikos og Ajax Amsterdam står stadig klart blandt mange af FCK's tilhængere, og det var en af disse aftener FCK-spillerne skulle ramme, hvis hovedstadsklubben skulle gøre sig forhåbninger om at gå videre til knock out-fasen i Europa League i det nye år.
FCK-træner Ståle Solbakken havde til dagens opgør valgt at give en noget overraskende startplads til Carlo Holse, og den unge dansker gjorde en god figur i begyndelsen af opgøret.
De danske gæster forsøgte i perioder at presse højt op på Zenit-spillerne, men russerne var stadig dygtige til at finde plads i kæderne mellem FCK-spillerne uden dog for alvor at true Stephan Andersen i FCK-målet.
Det var dog lige ved at gå galt i overtiden af første halvleg, da Sebastian Driussi blev spillet fri i dybden, men et fantastisk tilbageløb af Pierre Bengtsson fik afværget den farlige situation.
FCK slap hermed med skrækken og gik derfor til pause med 0-0.
I begyndelsen af anden halvleg var FCK nødsaget til at foretage sig en udskiftning i forsvaret, da Denis Vavro pådrog sig noget, der kunne ligne en fibersprængning i ryggen.
Det var dog Vavros efterladte forsvarsmakker Andreas Bjelland som skulle gøre uheldigt noteret efter 59 minutter, da den danske landsholdsspiller fik rettet en afslutning af fra Robert Mak, hvilket snød Stephan Andersen inde på stregen og sendte Zenit på 1-0 i opgøret.
FCK var nu pisket til at satse mere fremadrettet, og med introduktionen af Rasmus Falk og Jonas Wind begyndte løverne også at få massere af spil på Zenits banehalvdel.
Unge Wind fik efter 85 minutters sendt et fint forsøg afsted mod Zenit-målet, som dog kom direkte på Zenit-keeper Andrey Lunev og flere store muligheder blev det ikke til for FCK, som endte med at tabe aftenens opgør med 1-0.
Derfor ser det aldeles svært ud for FCK, der i sidste runde af Europa League er afhængige af at vinde over Bordeaux, mens Zenit samtidig skal vinde over Slavia Prag.
En uheldig afretning af Andreas Bjelland blev afgørende, da FC København tabte med 1-0 til Zenit Skt. Petersborg i Europa League. FCK's chancer for videre avancement ser nu særdeles sorte ud.
Det lignede på papiret en opgave af de større for FC København, de de torsdag skulle forsøge at tage point mod Zenit Skt. Petersborg i Europa Leagues gruppe C.
Minder om store europæiske udebaneresultater mod Panathinaikos og Ajax Amsterdam står stadig klart blandt mange af FCK's tilhængere, og det var en af disse aftener FCK-spillerne skulle ramme, hvis hovedstadsklubben skulle gøre sig forhåbninger om at gå videre til knock out-fasen i Europa League i det nye år.
FCK-træner Ståle Solbakken havde til dagens opgør valgt at give en noget overraskende startplads til Carlo Holse, og den unge dansker gjorde en god figur i begyndelsen af opgøret.
De danske gæster forsøgte i perioder at presse højt op på Zenit-spillerne, men russerne var stadig dygtige til at finde plads i kæderne mellem FCK-spillerne uden dog for alvor at true Stephan Andersen i FCK-målet.
Det var dog lige ved at gå galt i overtiden af første halvleg, da Sebastian Driussi blev spillet fri i dybden, men et fantastisk tilbageløb af Pierre Bengtsson fik afværget den farlige situation.
FCK slap hermed med skrækken og gik derfor til pause med 0-0.
I begyndelsen af anden halvleg var FCK nødsaget til at foretage sig en udskiftning i forsvaret, da Denis Vavro pådrog sig noget, der kunne ligne en fibersprængning i ryggen.
Det var dog Vavros efterladte forsvarsmakker Andreas Bjelland som skulle gøre sig uheldigt noteret efter 59 minutter, da den danske landsholdsspiller fik rettet en afslutning af fra Robert Mak, hvilket snød Stephan Andersen inde på stregen og sendte Zenit på 1-0 i opgøret.
FCK var nu pisket til at satse mere fremadrettet, og med introduktionen af Rasmus Falk og Jonas Wind begyndte løverne også at få massere af spil på Zenits banehalvdel.
Unge Wind fik efter 85 minutters sendt et fint forsøg afsted mod Zenit-målet, som dog kom direkte på Zenit-keeper Andrey Lunev. Flere store muligheder blev det ikke til for FCK, som endte med at tabe aftenens opgør med 1-0.
Derfor ser det aldeles svært ud for FCK, der i sidste runde af Europa League er afhængige af at vinde over Bordeaux, mens Zenit samtidig skal vinde over Slavia Prag.


Zenit
FC København
Europa League































