Filipe Luis, som var holdkammerat med Eden Hazard i Chelsea, fortæller, at belgieren ikke tog sin træning seriøst, men at han alligevel var bedre end alle andre.
Real Madrid købte Eden Hazard i Chelsea for et astronomisk beløb for halvandet år siden. Belgierens tid i Madrid har indtil nu været præget af mange skader og dårlig form.
Filipe Luis, som nu slår sine folder i brasiliansk fodbold, har tidligere spillet sammen med Hazard i Chelsea. Backen fortæller, at han var meget imponeret af belgieren, men at han også manglede noget seriøsitet.
- Han trænede ikke ordentligt, fem minutter før en kamp kunne han finde på at spille Mario Kart i omklædningsrummet. Han varmede op uden at binde sine sko, men alligevel kunne ingen tage bolden fra ham.
- Han kunne drible forbi tre-fire spillere og vinde kampe på egen hånd. Hazard har så meget talent, men han mangler måske ambitionerne. Han kunne sige 'jeg vil være den bedste i verden' - for det kunne han være, fortæller Luis til Daily Mail ifølge Goal.
Hazard har kun spillet otte kampe for Madrid i La Liga i denne sæson, hvor det er blevet til to mål.
12 kommentarer
Hazards deroute minder om dette.
hazard har aldrig været i nærheden af kaka og dinhos niveau, men hazard har vist altid været sådan. han har levet af sit talent. han er et perfekt eksempel på en spiller der ikke arbejder hårdt mentalt, og vil lave mindst muligt. hvis han havde messis/ronaldos mentalitet, tror jeg uden tvivl han ku have scoret dobbelt så mange mål i hele sin karriere, og fået langt mindre skader med større fokus på kost og restitution. utroligt man bliver ved med at se den her slags spillere. når de er gamle og på pension, kommer de til at fortryde de her beslutninger.
jeg ka ikke engang forestille mig hva real fans tænker om hazard, når man ved hva han kunne have været, men bare har wasted alt. han kommer jo aldrig igang igen. hvis han ikke har det mentale, falder han i det samme hul igen og igen.
Han viste også i sin Chelsea tid et latterligt lavt bundniveau til tider.
Vi sku ha gået benhårdt efter KDB dengang, som vi var mange der skreg på.... øv.