Luk

Filipe Luis savner Atletico: Jeg vender tilbage

| La Liga | 0 kommentarer

Infoboks

Atletico Madrid - Celta Vigo
La Liga (21/09)
bet365 1,40 4,33 9,50
NordicBet 1,45 4,45 7,80
Oddset 1,43 4,40 7,80

Brasilianske Filipe Luis planlægger at vende tilbage til Atletico Madrid en dag for at 'træne børn eller hvad som helst'.

Den brasilianske venstre back Filipe Luis spillede over to perioder 333 kampe for Atletico Madrid, inden han i sommerens transfervindue skiftede til Flamengo i hjemlandet.

Det efter at have vundet blandt andet et spansk mesterskab, en pokaltitel, to Europa League-finaler samt to sølvmedaljer i Champions League.

Ikke så mærkeligt, at han savner klubben.

- Den anden dag så jeg kampen mod Leganes, og det var ligesom, når jeg ikke har set mine børn eller forældre i lang tid. Det var hårdt, siger brasilianeren i et interview med avisen Sport.

- Jeg har mange billeder i hovedet. Mest fra omklædningsrummet, når man kommer ud af tunnellen, når man går på banen og bare ved, at man vinder.

- Fejringerne var utrolige. Jeg tror, det er anderledes at vinde titler med Atleti, folk viser så meget kærlighed.

- Jeg husker La Liga-titlen, som vi vandt. Og da jeg kom tilbage fra Chelsea. Det var det bedste år i min karriere på grund af den følelse, jeg havde på banen, fortæller Filipe Luis.

Den 34-årige back kunne godt have forlænget sin kontrakt med klubben, siger han, men valget faldt på en tur til Brasilien. Luis planlægger dog allerede at komme tilbage til Atletico Madrid.

- Jeg har planer om at komme tilbage, jeg har ikke engang udlejet mit hus i Madrid, for en dag vil jeg komme tilbage og hjælpe med at træne børn eller hvad som helst i klubben, siger backen, der mener, at holdet på en måde er bedre nu, end da han rejste.

- På det tekniske plan, ja. Der har de taget et spring. De er gode med bolden nu, men de har noget at skulle bevise, for de er yngre og stærkere, men på et tidspunkt vil de blive testet, lyder det fra Filipe Luis.
 


Af Thor Carlskov

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Lørdag 21. september
Fredag 20. september