Luk

Fine billeder: Fans tilbage på stadion i England

| England | 2 kommentarer

Infoboks

Onsdag var der tilskuere tilbage på de engelske stadions for første gang siden marts. Se billederne her.

For første gang i 266 dage var der fans tilbage på de engelske fodboldstadions, da der onsdag blev spillet kampe i Championship, League 1 og League 2.

Over 10.000 fans fik lov at se fodbold fordelt på seks kampe, men det var med corona-restriktioner som social afstand, mundbind og temperaturtagning.

I Championship fik Luton og Wycombe lov at lukke tilskuere ind, i League 1 var der fans til Charlton og Shrewsburys kampe, mens Carlisle og Cambridge i League 2 kunne lukke fans ind.

Herunder kan du se de bedste billeder fra det første skridt mod fuld stadionkapacitet i England.

Ude foran Wycombes stadion, Adams Park, er der lavet en væg med klubbens sæsonkortholdere, som under corona-nedlukningen har kunnet købe en plads for at støtte klubben økonomisk. Foto: Getty Images

Et begrænset antal fans havde fået lov at komme på stadion, og det var med distance mellem pladserne og en opfordring om at komme i god tid. Her ankommer et par Luton-fans. Foto: Getty Images

Alle tilskuere får taget temperaturen, inden de får lov at komme ind. Foto: Getty Images

Sæderne bliver desinficeret inden kampen i Charlton. Foto: Getty Images

En Luton-fan sørger for at få sprittet godt af, inden han går ind på stadion. Foto: Getty Images

Det var også muligt at få en bid mad, inden kampen mellem Wycombe og Stoke blev sparket i gang. Foto: Getty Images.

God afstand mellem fansene til kampen mellem Wycombe og Stoke. Foto: Getty Images

Også League 1-kampen mellem Shrewsbury og Accrington havde et begrænset antal tilskuere. Foto: Getty Images.

Også i League 1-klubben Charlton var der fans tilbage på lægterne. Foto: Getty Images

I League 2 havde Carlisle United også fyldt papfigurer af fans på lægterne til kampen mod Salford City. Foto: Getty Images

Luton-fans jubler over den flotte 3-1-sejr over Norwich. Foto: Getty Images

En ung Wycombe-fan varmer sig på lidt drikkelse. Foto: Getty Images

En Wycombe-fan med fuld mundering. Foto: Getty Images

Fodbolden nærmer sig langsomt normale tilstande i England. Foto: Getty Images


Af Sara Margren
Torsdag 21. januar
Onsdag 20. januar