Luk

Finnbogason bombede Vejle tilbage på sporet

| NordicBet Liga | 10 kommentarer
Finnbogason bombede Vejle tilbage på sporet
Foto: Getty Images

Vejle Boldklub havde søndag Kjartan Finnbogason i hopla med to mål, da det blev til en 2-1-sejr over Skive i 1. division.

Vejles nedrykkere skulle søndag forsøge at komme ordentligt igang i 1. division, og væk fra bunden, da Skives oprykkere, som har gjort det fint i sæsonstarten, var en tur på besøg i Nørreskoven.

Fra kampens start var Kjartan Finnbogason målet for Vejles angreb, og islændingen fik flere muligheder for at bringe VB foran, inden han efter 17 minutter endelig fik hul på Skive-forsvaret.

Malte Amundsen slog fra venstre kant et godt indlæg, og inde foran mål dukkede Finnbogason op og headede hjemmeholdet på 1-0.

Igen kort efter pausen var Amundsen/Finnbogason-samarbejdet på plads, da endnu et indlæg fra venstre fandt islændingen, som headede på 2-0.

De 2481 tilskuere på Vejle Stadion kunne midt i anden halvleg se Skive få et mål annulleret for offside, og det var bare et advarselsskud.

For fem minutter før tid reducerede Skive-stopperen Magnus Riisgaard Jensen til 2-1, da han kom højest til et hjørnespark og pandede bolden ind via overliggeren.

Det endte dog 2-1 til Vejle, som med sejren ligger side om side med netop Skive i midten af 1. division med otte point for seks kampe. 


Af Thor Carlskov

10 kommentarer

Kirke 17:07          
Endelig!!!
Mikkel_Lund 17:21          
Hvorfor skal det være så spændende ?? - der var jo klasseforskel i første halvleg...
Hesteklapper 17:24          
Har aldrig følt større lettelse over at have slået Skive...
steen27 17:45          
Ja, sært at være lettet over en snæver sejr over Skive.

Jeg vil føde Kjartans børn!
Man_United 18:21          
Heller ikke mere end kun godkendt.
Når vi spiller så meget over kanten er det virkelig bekymrende, at kanterne Gryn og Lucas Jensen slet ikke skaber noget. Heldigvis havde Amundsen to millimeter-præcise indlæg, som Kjartan udnyttede.
Fedt også at se Lundrim og Gundelund gå så uimponeret til værks. Ikke sikkert, at to så unge er en holdbar løsning på to så centrale pladser, men når de andre spillere ikke præsterer er det opløftende at se de unge gøre arbejdet.
NH19Vejle 18:33          
Jeg vil føde Kjartans børn!
Jeg håber at Kjartans kone har vetoret her :-)

Men dejligt at han var skarp og stod hvor han skulle da de to chancer dukkede op til pandebrasken.
Kanterne - Lucas Jensen og Gryn - bliver kritiseret. Jeg synes Lucas Jensen spiller en fin kamp. Gryn derimod var samme lade indstilling, mistede bolde og manglende gennembrud som vi har set gennem hele sæsonen. Der må være indtil flere andre der efterhånden står foran den overhypede ukrainer. Jakobsen viste højt niveau da han kommer ind på kanten. Mucolli kan også spille en fin kant. Amundsen har også før spillet kant i karrieren - hvorfor ikke skyde ham længere frem og lade Viljormur Davidsen spille venstre back ???
steen27 18:43          
"Jeg håber at Kjartans kone har vetoret her :-)"

Altså jeg er da villig til noget deleordning...

Det undrer mig med Gryn. Synes han spillede mellem godt og fremragende i foråret. Der er sket ét eller andet. Men enig i at det nok er tid til en tur på bænken.

Mht angrebet generelt, så synes jeg folk er (for) kritiske, på trods af at vi har scoret fint i den nye sæson. Vores mål-snit er da fint...

Jeg ser altså defensiven som vores udfordring, ikke angrebet. Men jeg hører da hvad du/I siger, og Gryn kan som sagt nok trænge til en pause.

Defensiven virker for svag generelt. Det er ikke ok at have lukket 9 mål ind i 6 kampe, specielt når man ser på modstanderne. Vi må kunne spille til nul mod langt de fleste hold i 1. div, og derfor mener jeg at hvis der skal forstærkninger til, så skal det være i forsvaret - og så evt. en ekstra defensiv midt, da dem vi har enten er skadede eller meget unge. Endelig; Jeg synes desværre ikke at Schoop er god nok. Sympatisk, men ikke god nok.
Søndag 15. september
Lørdag 14. september