Luk

Finnbogason nettede to i Dals første ACH-sejr

| Sydbank Pokalen | 19 kommentarer

Infoboks

Næsby - AC Horsens 0-3
Sydbank Pokalen
30' 0-1 Kjartan Finnbogason
52' 0-2 Kjartan Finnbogason
84' 0-3 Jacob Trenskow

AC Horsens vandt planmæssigt 3-0 over 2. divisionsholdet Næsby. Kjartan Finnbogason scorede to kasser, og Jonas Dal kunne notere sig for sin første sejr.

AC Horsens skulle onsdag forsøge at få sæsonens første sejr, og alt andet ville være en skuffelse, da 2. divisionsholdet Næsby var modstanderen i Sydbank Pokalens anden runde.

Superliga-mandskabet kom til kampen med en remis mod FC Midtjylland i ryggen, og nytilkomne Kjartan Finnbogason var blandt andet med fra start.

Dals tropper lagde fra land i dominerende stil og efter en halv time bragte man sig foran, da Kjartan Finnbogason genåbnede målkontoen hos AC Horsens.

Unge Casper Tengstedt sendte en bold ind i feltet, og her dukkede Finnbogason op på en løs bold og sendte AC Horsens på 1-0.

Det blev endnu bedre syv minutter inde i anden halvleg, da den 34-årige angriber fik bolden serveret flot af Jonas Gemmer. Finnbogason flugtede på sin førsteberøring, og så var AC Horsens på 2-0.

Mod slutningen viste det tidligere AGF-talent Jacob Trenskow sig frem med fine driblinger, og han krydrede indsatsen med en scoring til 3-0.

Det blev kampens resultat, og dermed er AC Horsens videre til næste runde.

Støt AC Horsens og køb en fanfigur


Af Jonas Dalgård
Søndag 25. oktober