



Kjartan Finnbogason scorede i overtiden af søndagens kamp mod Brøndby, og det gav deja vu for mange til en kamp i maj 2018, hvor angriberen med to mål knuste de blå-gules mesterskabsdrøm.
Islændingen nåede da også at tænke, at han søndag kunne gøre det igen, men det var alligevel ikke helt det samme som den dag i 2018.
- Man kunne da ikke undgå at tænke på det, især når jeg scorede så sent i kampen, men det var nogle helt andre omstændigheder dengang, siger Kjartan Finnbogason.
- Det var godt vejr, stadion var fuldt, og det var bare noget helt særligt. Denne gang var det uden tilskuere, og vi har VAR, og det er til at brække sig over.
Hvad tænker du på i forhold til VAR?
- Jeg mener ikke i kampen her, men generelt VAR. Jeg synes, det ødelægger tempoet i kampen, og de kigger på nogen ting, men andre ting kigger de ikke på.
- Der er fire mennesker ude i en VAR-vogn, der skal bestemme, hvad der foregår inde i banen. Jeg er ikke fan, men det er jo ikke mig, der bestemmer, siger Finnbogason.
Finnbogasons mål var ikke nok, for AC Horsens tabte søndagens kamp med 1-2.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
AC Horsens
3F Superliga





































