Luk

Fiorentina-direktør takker Riberys kone

| Serie A | 2 kommentarer
Fiorentina-direktør takker Riberys kone
Foto: Fiorentina

Infoboks

Atalanta - Fiorentina
Serie A (22/09)
bet365 1,80 3,60 4,33
NordicBet 1,93 3,65 4,00
Oddset 1,90 3,60 3,90

Franck Riberys kone lokkede ham til Fiorentina, siger klubbens direktør Daniel Pade, der er henrykt over, at det lykkedes at hente franskmanden.

Fiorentina har lokket Franck Ribery til klubben, efter den 36-årige offensivspiller forlod Bayern München ved kontraktudløb denne sommer.

Klubbens direktør, Daniel Pade, takkede ved præsentationen Riberys kone for at få franskmanden til Fiorentina.

- Jeg vil gerne takke Francks kone, for i sidste ende er det hende, der har truffet beslutningen. Når store spillere kommer til Fiorentina, er det på grund af Firenze og disse fantastiske fans, siger Daniel Pade ifølge football-italia.net.

Ribery har de seneste par uger vidst, at han skulle til Fiorentina, fortæller han.

- Jeg er virkelig glad for at være her. Jeg taler lidt italiensk, fordi jeg godt kan lide sproget. Jeg vidste for tre uger siden, at jeg ville komme hertil.

- Luca Toni er som en bror, og han sagde, jeg skulle tage hertil, for det er en smuk by, siger Ribery ifølge football-italia.net.

Franck Ribery har fået en toårig kontrakt i Fiorentina.


Af Sara Margren

2 kommentarer

DanishDelight 09:40          
Er vild med den overskrift, fik da mig til at klikke ind på artiklen :D
MartinHerold 12:52          
Firenze er en fantastisk by.
Søndag 15. september
Lørdag 14. september