Luk

Fiorentina forlænger med lovende kantspiller

| Serie A | 1 kommentar

Infoboks

Fiorentina - Cagliari
Serie A (24/10)
Oddset 1,67 3,90 4,90
bet365 1,65 4,00 5,25

Fiorentina har sikret sig en ny aftale med den 22-årige kantspiller Riccardo Sottil, som er vendt tilbage til klubben forud for denne sæson.

Riccardo Sottil har i denne sæson igen fået chancen for at vise sig frem på Fiorentinas førstehold, efter han i sidste sæson var udlånt til Cagliari.

Og det lader til, at Fiorentina har masser af tro på den 22-årige italienske kantspiller, for han har onsdag sat sin underskrift på en ny aftale med klubben, efter han for halvandet år siden skrev under på en forlængelse til 2024.

Denne gang forlænger Sottil med to år, så Fiorentina og Sottil altså nu har en aftale, som løber til 2026.

- Jeg er i den grad stolt over at have forlænget min kontrakt, og særligt fordi jeg er kommet igennem klubbens akademi. Jeg kom hertil som et barn, og nu er jeg en mand, og jeg må takke Fiorentina for at hjælpe mig med at modne.

- Klubben tror på mig, og det må jeg nu betale tilbage på banen, siger han til klubbens hjemmeside.

Sottil kom til Fiorentinas ungdomsafdeling i 2016 fra Torino og har siden spillet 29 førsteholdskampe for klubben.

I denne sæson har han spillet seks kampe og scoret et enkelt mål.


Af Jonas Dalgård

1 kommentar

andib 23:31          
Fedt, dejligt signal at sende.
Lørdag 23. oktober
Fredag 22. oktober