Luk

Fiorentina vandt smalt i Serie A-åbningskamp

| Serie A | 1 kommentar

Infoboks

Fiorentina - Torino 1-0
Serie A
78' 1-0 Gaetano Castrovilli

Fiorentina åbnede lørdag aften den nye sæson i Serie A på hjemmebane med en 1-0-sejr over Torino.

Fiorentina og Torino skulle lørdag aften spille den første kamp i den nye Serie A-sæson.

Værterne fra Fiorentina havde rutinerede Franck Ribery med fra start, ligesom deres nyerhvervelse fra AC Milan Giacomo Bonaventura også var med fra start.

Torino var en stor del af nedrykningskampen i sidste sæson og skulle forsøge at få et godt udgangspunkt til den nye sæson.

Første halvleg var meget lige, og ingen af holdene skabte voldsomt mange chancer.

Der var tydeligvis noget premiere-rust, der skulle bankes af, og da dommeren fløjtede til pause, stod det 0-0.

I anden halvleg kom Fiorentina dog langt bedre i gang og efter blot to minutter fik de bolden i nettet. Målet blev dog annulleret efterfølgende af VAR, der havde spottet en offside.

Derfor måtte Fiorentina fortsætte jagten på en føring, og hjemmeholdets spil flød også langt bedre i anden halvleg.

Vi skulle dog helt hen til det 78. minut, før det lykkedes for Fiorentina.

Her satte Federico Chiesa sin direkte modstander af på højrekanten, før han slog et hårdt indlæg til bageste stolpe, hvor Gaetano Castrovilli dukkede op og bragte Fiorentina foran.

Dybt inde i overtiden troede Torinos Andrea Bellotti, at han havde udlignet, men linjedommerens flag røg hurtigt i vejret og markede for offside.

Derfor vandt Fiorentina åbningskampen i Serie A med 1-0 og stryger derfor til tops i rækken fra start.


Af Jonas Nielsen

1 kommentar

Batistuta4ever 01:38          
Forza viola!
Fredag 30. oktober
Torsdag 29. oktober