Luk

Fiorentinas ti mand sparkede Atalanta ud

| Coppa Italia | 0 kommentarer

Infoboks

Fiorentina - Atalanta 2-1
Coppa Italia
11' 1-0 Patrick Cutrone
67' 1-1 Josip Ilicic
70' 1-1 German Pezzella
84' 2-1 Pol Lirola

Med en mand i undertal scorede Fiorentina alligevel det afgørende mål, der sender Atalanta ud af Coppa Italia. Kampen endte 2-1 til La Viola, hvis første mål blev scoret af nyindkøbet Patrick Cutrone.

Tidligt onsdag eftermiddag blev den første af tre Coppa Italia-kampe sparket i gang i Firenze med mødet mellem Fiorentina og velkørende Atalanta.

Hos Fiorentina gav træner Beppe Iachini startdebut til Patrick Cutrone, som for nyligt kom til klubben fra Wolverhampton, og det skulle vise sig at være en god ide.

Cutrone var nemlig på pletten efter kun 11 minutter, da Henrique Dalbert med en fin aktion kom til baglinjen og flot lagde bolden skråt tilbage til Cutrone, der sikkert scorede til 1-0.

Siden fulgte en lige kamp mellem to hold, som begge kom frem til chancer uden dog at få bolden over stregen.

Det lykkedes midt i anden halvleg for gæsterne, som har været i forrygende form i denne sæson hidtil.

Josip Ilicic fik serveret et fladt indlæg, og så var der ikke meget tvivl om, at Atalanta skulle komme på 1-1.

Kort efter blev ondt værre for La Viola, som blev en mand i undertal, da German Pezzalla blev vist sit andet gule kort for film.

Det skulle dog ikke stoppe Fiorentina, som var på sejrsjagt.

Med seks minutter igen af den ordinære spilletid løb Pol Lirola sig fri i højresiden og kom ind i feltet, hvor han afsluttede fladt mod det fjerne sidenet.

Atalanta-keeperen kunne ikke stoppe forsøget, og dermed var Fiorentina på 2-1.

Det blev kampens resultat, hvorfor Fiorentina tager billetten videre i Coppa Italia til kvartfinalerne.


Af Jonas Dalgård
Tirsdag 21. januar