Luk

Fire år efter flystyrt: Chapecoense rykker op

| Serie B | 3 kommentarer

Infoboks

Chapecoense AF - Figueirense 2-1
Serie B
22' 1-0 Paulinho
66' 2-0 Derlan
84' 2-1 Diego Goncalves

Den brasilianske klub Chapecoense, der for godt fire år siden mistede de fleste af sine spillere i en forfærdelig flyulykke, rykkede natten til onsdag op i Brasiliens bedste række.

I november 2016 styrtede et passagerfly ned i Colombia, hvilket kostede 71 mennesker livet, og en del af de omkomne var professionelle fodboldspillere fra Chapecoense.

Siden har den brasilianske klub kæmpet hårdt, og natten til onsdag var stor glæde, da Chapecoense med en 2-1-sejr over Figueirense sikrede sig oprykning til Brasiliens bedste række.

Klubben måtte i sidste sæson en tur ned i den næstbedste, men her var en enkelt sæson altså alt, der skulle til for at vende tilbage til det fine selskab.


Af Martin Schmidt
Torsdag 2. december