Jammerbugt er kendt for at udvikle talenter, og den strategi fortsættes i den nordjyske klub. Vinterforstærkningerne byder derfor på en stribe unge spillere, samt en gammel kending.
Emil Haucke er efter en fodboldpause tilbage i klubben, som på ungdomsfronten har sikret sig den 18-årige keeper Lasse Kjær, den 18-årige midtbanespiller Claus Christiansen og den 20-årige stopper Jakob Hjorth.
- Jakob er et stort forsvarstalent, og der skal sendes stor ros til Lindholm IF for deres arbejde i den sammenhæng. Jakob er ikke bare et stort talent, han er også fysisk stor. Han er stærk, men samtidig teknisk dygtig, og der er ingen tvivl om at han kan nå langt, siger træner Bo Zinck til klubbens hjemmeside om Hjorth.
Jammerbugt har i vinterpausen sagt farvel til Søren Reese, der er rykket til Viborg.



Jammerbugt FC
CampoBet 2. division































