LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Fire spillere forlader Næstved

| 2. Division Oprykningsspil | 4 kommentarer
Fire spillere forlader Næstved
Foto: Eva Holm Winnicki
Patrick Hansen, Harun Keser, Muhittin Kücük og Andreas Baes stopper i Næstved Boldklub, når sæsonen er slut.

Næstved Boldklub er klar til 1. divisionsfodbold i næste sæson, og selvom den nuværende sæson ikke er helt slut endnu, er klubben begyndt at gøre sig klar.

Det betyder blandt andet, at der bliver sagt farvel til Patrick Hansen, Harun Keser, Muhittin Kücük og Andreas Baes. Det skriver sn.dk.

Offensivspilleren Patrick Hansen har været i Næstved, siden han kom til klubben fra HB Køge i 2012. Han har spillet i 11 kampe i forårets oprykningsspil.

Harun Keser har aldrig spillet seniorfodbold andre steder end i Næstved. I foråret har han optrådt seks gange. Også Muhittin Kücük er et produkt af Næstveds egen ungdomsafdeling.

Den 21-årige forsvarsspiller har ageret reserve for de faste folk i midterforsvaret og har spillet i tre kampe i foråret.

24-årige Andreas Baes har været fast mand på Næstveds centrale midtbane i foråret og har således spillet en vigtig rolle i oprykningen - men han får ikke lov at deltage, når 1. division skydes i gang senere på sommeren.

Se Manchester United - Manchester City Stream live på Eurosport Player 
Advertisement Advertisement

Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

4 kommentarer

KJ11 08:52          
Øv. En gratis Andreas Baes skal nok tiltrække sig opmærksomhed fra de Sjællandske og Københavnske divisionsklubber. Med mindre mandens lønkrav er tossede eller Næstved har en "Norouzikaliber" erstatning i kikkerten, har jeg svært ved at se hvorfor Baes skal væk. Tror sagtens han kan være med i 1. Division.

Forfærdeligt at sige farvel til Harun Keser. Utroligt der ikke findes råd til at beholde en klubmand - i det mindste som trupspiller. Formentlig ikke 1. Divisions klasse, men en kulturbærer der aldrig brokker sig over bænkpladser og giver 120% hver gang han får chancen. Han må for guds skyld ikke ende i Slagelse :(
Smil 09:07          
For at få nogle ind, skal der vel nogle ud :-)
H O fodbold 16:21          
Kan ikke lige forstå , at Næstved ville af med Baes .. Han var en af de mest stabile folk , sidst de var i 1. div. Godt nok , har han startet på bænken , her de sidste kampe , men tror det har været dags formen . som har været grunden til det , han har gjort det godt , når han er kommet ind.. Og i det at han kan spille flere pladser , så skyder Næstved sig selv i foden , ved ikke at have ham i truppen ..
Levythedonkey89 16:26          
AB så er det i gang
Onsdag 24. april
Tirsdag 23. april