Luk

Fischer: IFK gør alt for at slå Nordens største

| 3F Superliga | 57 kommentarer

Infoboks

FC København - Rijeka
Europa League Kvalifikation (01/10)
YouBet 1,57 3,85 5,60
bet365 1,61 3,60 5,00

Viktor Fischer forventer, at IFK Göteborg vil gøre alt for at slå FC København, og derfor skal FCK være fuldstændig klar til at tackle det store og forventede pres.

Torsdag aften møder FC København svenske IFK Göteborg, som for nyligt ansatte den tidligere FCK-træner Roland Nilsson efter en frygtelig sæson i Allsvenskan.

I øjeblikket er IFK Göteborg nummer 12 af 16 i den svenske liga, men den sløje form kan være svenskernes fordel, fortæller FCK-profil Viktor Fischer, der kræver en fokuseret indsats af FCK.

Det siger han til bold.dk.

- Det kan være deres kæmpe fordel, at de har gjort det dårligt og har fået en ny træner, som giver dem et boost. Det bliver en kamp, der, som så tit før, bliver den der Danmark mod Sverige-duel, og den tænder op på begge sider, siger han og fortsætter:

- Uden, det skal lyde som en Malmö FF-kamp, så er jeg helt overbevist om, at IFK vil gøre alt de kan for at slå den største klub i Norden, og det må vi bare være 100 procent klar på at tackle.

- Jeg tror, vi er bedre end dem, men vi skal ud at vise det. Det skal vi hver gang fra nu af, for vi kan ikke nøjes med at snakke om det.

FCK tabte 2-3 i 3F Superliga-premieren til OB efter en præstation, som FCK-lejren langt fra var stolt af.

Fit Fischer følger planen

Viktor Fischer måtte i sidste sæson sidde ude med skader i store dele af sæsonen, men nu er kroppen ved at være godt på vej, og han følger planen, som han og FCK har lagt, selv om han i opstartens sidste træningskamp mærkede et lille problem.

- Det går godt med kroppen, og det går efter planen, så det er vigtigt. Det jeg mærkede i Lyngby var ikke noget fra den skade, der holdt mig ude, det var mere noget kompensation, som er gået i sig selv, så vi bygger det godt og roligt op, siger han og fortsætter:

- Jeg kan ikke være helt konkret for det over de næste kampe, men vi har lagt en plan for minutterne, og hvordan Ståle lige fordeler det, det er op til ham. Men jeg er klar til at spille, og det er det vigtigste. Bare vi ikke overgør det.

Fischer spillede 15 minutter i kampen mod OB.

Abonnement til F.C. Københavns hjemmekampe - Fast adgang fra 79 kr./md.* (*6 md. binding / min. 474 kr.)


Af Jonas Dalgård

57 kommentarer

Kompis 11:38          
Men, Fischer. Lige nu fokuserer det vel på at slå jer. Hvis de så senere skal møde Nordens største, er jeg sikker på du har ret ;)
Romeo Detlev 11:41          
Der er utrolig meget pikmåling i øjeblikket i FCK og FCM....
bruger 169297 11:41          
Go FCK! Det ville være skønt med endnu en dansk sejr i aften.

Mvh en lettet og glad FCM´er :)
HGW 11:44          
Bliver Fischers ord ikke drejet lidt i overskriften? Han citeres ikke i artiklen for at nævne hvem der er størst i Norden. Gad vide om Bold.dk ligefrem elsker de her ligegyldige debatter om hvem der er størst. Trist.
stik i rend dreng 11:47          
@HGW
Uden, det skal lyde som en Malmö FF-kamp, så er jeg helt overbevist om, at IFK vil gøre alt de kan for at slå den største klub i Norden, og det må vi bare være 100 procent klar på at tackle.
Jeg kan sku godt lide Fischer, han er altid klar på en spids kommentar :D Held og lykke i aften FCK :)
madin 11:49          
HGW:

Kan du være ret sikker på de gør, alt for click bait :)
LangeE 11:49          
Gad vide om Bold.dk ligefrem elsker de her ligegyldige debatter om hvem der er størst. Trist.
Det er der ingen tvivl om de gør. Flere kliks og kommentarer = flere sidevisninger = flere annoncekroner. Det er vel mere trist, at brugerne hver evig eneste dag agter at debattere mere-eller-mindre det samme emne.
Søndag 27. september