Luk

Fischer og Stage testes onsdag aften

| Europa League | 0 kommentarer

Infoboks

Hammarby - Malmö FF
Allsvenskan (20/10)
bet365 2,62 3,50 2,50
NordicBet 2,70 3,55 2,50
Oddset 2,60 3,45 2,45

Både Viktor Fischer og Jens Stage bliver testet, når FC København onsdag aften har sidste træning inden kampen mod Malmö FF. De to er begge tvivlsomme med skader.

Viktor Fischer og Jens Stage har begge været tvivlsomme til FC Københavns brag mod Malmö FF torsdag aften – og det er de i skrivende stund stadig.

FCK meddeler således på sin Twitter-profil, at de to spillere skal testes i forbindelse med onsdagens sidste træning inden torsdagens Europa League-kamp.

- Fischer trænede godt i går, og gør han det igen i aften, bør han kunne spille. Stage trænede ikke i går, men skal træne og bevæge sig nu, og så får han chancen til at vise, at han er klar, for det er ikke farlig skade, der kan blive forværret, men et hårdt slag på knæet, siger Ståle Solbakken til fck.dk.

Viktor Fischer var slet ikke med i weekenden, da FCK mødte Silkeborg. Det var til gengæld Jens Stage, men han blev undervejs i kampen ramt af en skade, som tvang ham af banen efter 42 minutter.

FCK og Malmö FF mødes torsdag aften klokken 21.00.

Oplev F.C. København på hjemmebane i Telia Parken. Se kampprogrammet og mulighederne her!


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Onsdag 16. oktober
Tirsdag 15. oktober