LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Fischer roser: Cadeau til Brøndbys fans

| Superligaen | 12 kommentarer
Efter FCM-fansenes smædesang mod Fischer: Her er Disciplinærinstansens afgørelse
Frimann og Jørgensen om FCK-stjerne: Flot at være på listen med Messi og Neymar
'Retov fortsat et emne i Brøndby' - Ebbe Sand efter nedtur i Esbjerg
'Her nikker han altså en skalle - fuldstændig vanvittigt' - Graulund tordner mod Brøndbys anfører
'Internationalt niveau' - Solbakken hylder N'Doye efter to kasser mod FCM
Fischer roser: Cadeau til Brøndbys fans
Foto: Getty Images
Viktor Fischer bemærkede ingen homofobiske tilråb i søndagens kamp mod Brøndby - så han sendte efter kampen en cadeau til Brøndbys fans.

Homofobi på de danske fodboldstadioner har været det helt store samtaleemne i den danske fodbold-andedam i denne uge.

Det har det været, fordi Viktor Fischer i FC Københavns opgør mod OB blev udsat for tilråb af homofobisk karakter og bagefter gjorde opmærksom på det på direkte TV.

Derefter tog det fart, og mandag sang Brøndby-fans også homofobiske sange om FCK-spilleren.

Derfor var der begrundet frygt for, at det kunne eskalere, da de to gamle ærkerivaler søndag mødtes, og der var da også en smule tilråb før kampstart.

Glad Fischer
Men Viktor Fischer var efter opgøret meget positiv.

- Jeg bemærkede det, men jeg gider næsten ikke bruge tid på det. De gjorde det ikke under kampen, siger Viktor  Fischer.

- Der er blevet talt meget om, hvorvidt den her kamp skulle blive til noget, og om dommeren skulle til at fløjte kampen af, fordi der skete et eller andet undervejs - men der var ingenting.

- Jeg bemærkede ikke noget som helst, så der skal lyde en cadeau til Brøndbys fans. Det eskalerede ikke, og det, synes jeg, er godt gået. Jeg håber, det bliver fulgt op i en evighed, siger Fischer, som kun mærkede fin stemning.

- Da vi kom foran 2-1, blev stemningen dræbt lidt - som den jo vil gøre på Brøndby Stadion. Det ville den også blive i Parken, hvis Brøndby kom foran. Indtil da var der den samme gode, skønne, hadske stemning mellem de to største fodboldklubber i Danmark, siger Fischer.

Har isoleret sig
Episoden i OB skete i sidste weekend, og siden da tog sagen som sagt fart og har været beskrevet vidt og bredt. Fischer har dog ikke haft travlt med at følge med.

- Jeg har isoleret mig lidt fra det. Jeg har ikke haft så meget med det at gøre. Jeg har ingen sociale medier, så min telefon bimler og bamler ikke synderligt - udover når min onkel skriver, eller min far ringer.

- Det har været stille og roligt, men jeg har da tænkt over det, og det har siddet i mig. Når jeg har tændt et TV, har jeg kunnet se, at det er gået bredere ud end fodbolden - og heldigvis for det, siger Fischer.

Ingen helt
Han mener, at opmærksomhed på problemet er det, der skal til, men han afviser at lade sig hylde for at have bragt opmærksomhed på sagen.

- Det er ikke mig, der har startet en kampagne. Jeg bliver nødt at sige, at jeg ikke er helten. Jeg har bare belyst det, fordi det var mig, det skete imod.

- Så jeg er glad for, at en sag, jeg gerne vil stå op for, er blevet fulgt så tæt, og at det lader til, at der har været ret meget ro på, siger Fischer.

Viktor Fischer scorede selv i søndagens opgør mod Brøndby. Kampen endte 2-1 til københavnerne, og han mærkede god stemning på tribunerne.

nicolai@bold.dk


Se Premier League, Superliga og Europa Leauge Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement Advertisement

Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

12 kommentarer

simonstof 19:45          
Så vil jeg også gerne rose Fischer for sin fejring af målet. Normalt kunne man måske godt lige sende et tys tys eller lignende op mod modstanderens fans når man score lige foran dem ( og skal der også være plads til) det undlader han og løber i stedet ud mod siden og fejre så sin scoring som han selvfølgelig også skal. Så cadue herfra til en spiller jeg ellers ikke bryder mig så meget om.
Og lad os så for stoppede de fjollede sange og denne her sag.
JKC 20:07          
Ros til Fischer for ikke at skamride de sociale medier, det kunne mange spillere sgu lære noget af.
Nr25Lawgi 20:28          
For første gang, så oplever man en Fischer, der ikke sætter sig selv i fokus eller udviser en dårlig attitude. Ros til en dygtig modstander.
Steve Highway-61 20:57          
At pifte af Fischer burde give bøde. Det er det samme som at bakke op om homofobi.
Sover de andre 21:35          
Havde de stoppet kampen pga. sådanne hjernedøde sange havde man også lagt et kæmpe pres på dig selv, for hvad gør man så når nogle råber røde svin, synger andre svinsk sange som også diskriminerer, stopper man ikke disse sange med samme fokus, ja så diskriminerer man faktisk og så skal de forskellige klubber, DBU vel dømmes for diskrimination, der er roden uden ende og uden nogle former for beviser, i princippet kan man ikke sikre sig om folk mener det positivt eller negativt, da jeg netop ikke ser det som værende negativt at være homoseksuel.
Begynder vi at dømme klubber, mennesker for sådanne ting, hvad så med bevisbyrden som skal sikre retssikkerheden, er den pludselig ligegyldig eller hvad.
Du skal helt ned og have fat i den enkelte person, have en tilståelse for at dømme, ellers går der jo Anders And i den.
Vi har snakket om samme emne i en anden tråd, jeg er selvfølgelig imod disse ting, det er både pinligt og barnligt at synge disse ting, men jeg mener ikke man kan gøre noget ved det uden beviser og mig bekendt har FIFA og UEFA delt bøder ud til klubber hvor der er blevet sagt nogle upassende lyde under diverse kampe, havde de haft fat i hver enkelt person de mener siger nogle lyde som ikke passer dem er det helt fint, men det har de ikke, så i mine øjne dømmer de uden beviser.
Kallesen 21:38          
@Simon,

Vi så den hjemme i stuen med gode venner, nogle i gule trøjer og andre i flotte hvide, og ved Fischers scoring talte vi også netop om, at det var prisværdigt - især oven på denne uges debat, at han fejrede målet så afdæmpet.

Og ja, vi deler samme håb! God Påske! :)
bruger 151381 21:43          
@bold.dk

Kan i beslutte jer?!
Først var der nogle der råbte efter ham, og nu var der pludselig ingen der gjorde? Har i nogle dumme jounalister eller tjener i ikke nok penge nok?
Mandag 22. april