Kasper Fisker blev lørdag præsenteret som ny spiller i 1. divisionssklubben Fremad Amager efter tre år i Brøndby.
Den rutinerede midtbanespiller fortæller til klubbens Facebook-side, at han blandt andet er særligt tiltalt af Fremad Amagers historie.
- Jeg er utroligt glad og føler mig rigtig godt tilpas med beslutningen, siger han og fortsætter:
- Jeg var et sted i min karriere, hvor jeg skulle finde ud af, hvad jeg ville bruge de sidste år af min fodboldtid på. Fremad kom rimelig hurtigt ind i billedet, og det tiltaler mig, at det er en arbejderklub, som de klubber, jeg har været i tidligere. Der er fællesskab og historie, og der har Fremad i den grad også en speciel og skæv historie og identitet, som jeg befinder mig godt med.
- Det var spændende helt fra start af, synes jeg, og jeg er glad for, at det lykkedes.
Fisker fortæller desuden, at han hurtigt kommer til at vænne sig til livet i 1. division, som han tidligere har været i før, og så glæder midtbanespilleren sig til at falde ind i Fremad Amagers energiske spillestil.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Fremad Amager
Betinia Liga































