Flere omkommet i brasiliansk holds flyulykke
2021-01-24 18:28:16
Foto: Getty Images

Flere omkommet i brasiliansk holds flyulykke

Fire spillere og klubpræsidenten i Palmas FC er omkommet i en flyulykke, skriver Reuters.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

En flyulykke i Brasilien har kostet seks liv, efter som fire spillere og klubpræsidenten i Palmas FC fra den fjerdebedste række i brasiliansk fodbold er omkommet.

Også flyets pilot meldes død.

Spillere og præsident havde kurs mod en pokalkamp, da det lille fly styrtede i forbindelse med take-off, skriver Reuters.

- Flyet lettede og styrtede så for enden af landingsbanen i lufthavnen nær byen Palmas, har klubben meldt ud.

- Det er med stor sorg, at vi informerer, at der ikke er nogen overlevende, skriver klubben også.

Palmas-delegationen var på vej til en pokalkamp imod Vila Nova i ottendedelsfinalerne af Copa Verde, en turnering i Brasilien, der foregår uden om de store hold i landet.

Det er ikke første gang i nyere tid, at et brasiliansk hold er ude for en sådan ulykke. I 2016 omkom de fleste spillere fra holdet Chapecoense, da flyet, der fragtede holdet til Copa Sudamericana-finalen, styrtede ned i en bjergside i Medellin i Colombia.

Chapecoense har i forbindelse med Palmas' tragedie også kondoleret på Twitter.

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce