Luk

Flot Costa-solotur: Juve slog russere til sidst

| Champions League | 13 kommentarer

Infoboks

Lokomotiv Moskva - Juventus 1-2
Champions League gruppe D
4' 0-1 Aaron Ramsey
12' 1-1 Aleksej Mirantjuk
90' 1-2 Douglas Costa

Douglas Costa scorede i overtiden og sikrede på den måde Juventus en 2-1-sejr over Lokomotiv Moskva i Champions League onsdag aften.

Juventus var onsdag aften på en vigtig opgave i den russiske hovedstad, hvor Lokomotiv Moskva ventede i Champions League-gruppespillets fjerde runde.

Italienerne arbejder på at lægge Atletico Madrid bag sig i tabellen, hvor de to hold inden onsdagens runde var helt lige.

Derfor skulle de på jagt efter en sejr over russerne, som de i tredje runde slog med 2-1 hjemme i Torino.

Cheftræner Maurizio Sarri havde Cristiano Ronaldo, Aaron Ramsey og Gonzalo Higuain med i front, og de tre skulle vise sig at være de mest livlige Juventus-spillere i onsdagens opgør.

Allerede i fjerde minut kom Juventus foran. Cristiano Ronaldo tog chancen på et frispark langt udefra, og som så mange gange før så det ud til, at det ikke skulle føre til noget.

Bolden havde retning mod Lokomotiv-keeper Guilherme, som dog koksede totalt, da han skulle gribe bolden. Han tabte den, og lige inden den nåede over stregen, prikkede Aaron Ramsey den i mål, og waliseren blev noteret for kassen i stedet for Ronaldo.

Lokomotiv skulle dog ikke bruge længe på at hævne sig.

Aleksey Miranchuk headede et indlæg mod stolpen, og Wojciech Szczesny strakte sig, så langt han kunne. Han nåede dog ikke bolden, som i stedet ramte indersiden af stolpen og hoppede tilbage til Miranchuk, som prikkede den i tomt net.

Efter 34 minutter fik vi den sidste i fronttrioen ind i kampen. Gonzalo Higuain fik en perfekt dybdebold fra Sami Khedira. Argentineren firsttimede, men Guilherme var vågen i kassen og reddede flot.

Det samme gjorde keeperen efter 56 minutter, da Cristiano Ronaldo diskede op med et brag af en afslutning. Guilherme reagerede hurtigt og boksede det hårde spark til hjørne.

Juventus havde ikke ligefrem styr på sagerne. Efter 78 minutter var Wojciech Szczesny på skovtur, så Joao Mario fra kanten af feltet kunne brage bolden mod mål. Leonardo Bonucci stod dog det rette sted på stregen og blokerede afslutningen.

Juventus forsøgte med et pres i kampens sidste fase, og det gav minsandten pote i overtiden.

Douglas Costa satte i fart, og spillede ping-pong med Gonzalo Higuain, inden han sendte bolden over stregen.

Dermed sørgede han for en Juventus-sejr på 2-1, og italienerne er nu alene i front, inden Atletico senere onsdag spiller sin kamp.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

13 kommentarer

Træben 20:50          
Flot flot mål. Godt med Costa tilbage.
Sir_Cumcised 20:53          
Stakkels Lokomotiv. To gange i træk bliver de penetreret af Juve til sidst. De spiller ellers ret godt modsat Juve.
Chrillinho 20:57          
Costa´s top niveau er helt vildt. Ærgerligt det er sjældent han rammer den
R.Carlos3 20:59          
Hvordan spiller Ronaldo for tiden? Har ikke set nogle kampe med ham i lang tid, men han scorer ikke så meget længere, og han blev skiftet ud idag. Er han måske ved at være færdig på topplan?
Mr Right 21:03          
Juventus fatter ikke, at de skal have spillere med fart. Costa og Dybala skal starte inde, og så er Cuadradro 100 gange bedre end langsomme Danilo. Er stærkt bekymret for Sarri som træner. Juventus skal spille som Dortmund gjorde mod Inter de sidste 45 min i går. Det kræver hurtigere og bedre spillere.
Khedira, Rabiot, Matudi er ikke gode nok.
Hvad laver Ronaldo pt?
Han har ingen fart længere.
Duer ikke sammen med Higuain.
Spil med en af dem.
Indspark med bolden 21:15          
Ja, godt nok fik Higuain en assist, og det var dejligt, men det er nu 1 måned siden, at han scorde 1 af sine 3 mål (i denne sæson) i nu 13 kampe...

Er det godt nok for en spidsangriber i en klub som Juventus?

R.Carlos3
Ronaldo gjorde det egentlig ok idag, men det kører ikke rigtig i Serie A...

Så man kunne godt diskutere om Juventus har brug for en ny 9´er...
(også fordi Mandzukic åbenbart bare ikke skal spille mere i Juventus)

Mr.Right
Tja, man godt sætte spørgsmålstegn ved hvorfor vi under Sarri bold, kun har vundet med 1 mål i stort set alle kampene (kun 3-0 over i CL håbløse Leverkusen, og 2-0 over "mægtige" SPAL i Serie A)...

Ret skal være ret, Juve spiller mere offensivt, og forsøger hele tiden, at score, men....

Igen igen, måske en 9´er, der kunne score i bare 1/2 af kampene (= en stor forbedring ift. Higuain)...
John Smith 21:19          
Enig med dig Mr Right.
Juventus spiller konstant over midten og mangler fart på kanten og i angrebet i deres 4,3,3
Danilo var et skidt køb og Khedira er over the hill.
Rabiot mangler visioner og Ronaldo var elendig i dag.
Mandag 17. februar
Søndag 16. februar
Niels F: Mange har sat spørgsmålstegn ved os
10:45
Ung AaB'er bifalder ny aggressiv stil
10:42
Porto-spids udvandrede efter racistiske tilråb
10:42
Niels F: Mange har sat spørgsmålstegn ved os
10:40
Brøndby-træner: Jebali skulle have haft rødt
10:39
Efter aflysning: FCN og ACH spiller onsdag
10:36
Den Korte Radioavis = Sublim satire med substans
10:33
Dalum henter skarp angriber i Jyllandsserien
10:32
Gerrard: Meget interessant om City får PL-straf
10:32
Chokeret Klopp: Har ondt af Pep og spillerne
10:31
Porto-spids udvandrede efter racistiske tilråb
10:31
PL-tråden 2019-20 - Vi er CRAZY med VAR
10:31
Gerrard: Meget interessant om City får PL-straf
10:27
Efter aflysning: FCN og ACH spiller onsdag
10:27
Man United-tråden
10:26
Young: Eriksens værdi kan ikke diskuteres
10:25
Gerrard: Meget interessant om City får PL-straf
10:24
Gerrard: Meget interessant om City får PL-straf
10:23
PL-tråden 2019-20 - Vi er CRAZY med VAR
10:21
OB-chef om udvisning: Ikke videre intelligent
10:20
OB-stopper savnede marginalerne i nederlag
10:16
Vigen Brøndby-debutant: Han gør det uventede
10:15
Ny udfordring til de "nye" brugere! (Ny tråd)
10:15
BVB-boss om Alcacer-salg: Let beslutning
10:10
Efter aflysning: FCN og ACH spiller onsdag
10:09