Luk

Flotte kasser da Tjekkiet rejste sig i sidste test

| International | 1 kommentar

Infoboks

Tjekkiet - Albanien 3-1
Venskabskamp
18' 1-0 Patrik Schick
41' 1-1 Sokol Cikalleshi
69' 2-1 Lukas Masopust
89' 3-1 Ondrej Celustka

Tjekkiet fik oprejsning tirsdag aften, da holdet slog Albanien med 3-1 i en kamp, der bød på flere flotte mål. I fredags tabte tjekkerne 0-4 mod Italien.

Tjekkiet skal i den kommende EM-slutrunde møde England, Kroatien og Skotland i kampen om en plads i ottendedelsfinalen.

For at pudse formen af frem mod dette, mødte holdet i fredags Italien, hvor tjekkerne fik ørerne i maskinen og tabte 0-4.

Tirsdag aften gjaldt det generalprøven mod Albanien, og her gik det væsentligt bedre.

Efter 18 minutters spil var Patrik Schick på pletten, da han flugtede et indlæg i kassen med venstrebenet. En flot, flot scoring af den tjekkiske spids.

Tre minutter før pausen bragte Albanien dog balance i regnskabet med en endnu flottere scoring, da Sokol Cikalleshi modtog bolden på hjemmeholdets banehalvdel og tog et træk frem i banen.

Fra noget der ligner 30 meters afstand tog han chancen og bankede den helt op i det venstre hjørne, hvor bolden strøg i kassen via stolpen.

Forrygende mål, der betød, at de to hold gik til pause med stillingen 1-1.

20 minutter inde i anden halvleg fik Tjekkiet bragt sig foran på ny, da Lukas Masopust modtog bolden på kanten af feltet og sparkede den fladt i nettet via den fjerneste stolpe.

I det 89. minut lukkede og slukkede Ondrej Celustka, da han kom højest på et frispark, som han dirigerede i nettet ved den fjerneste stolpe med sit hoved.

Det blev også kampens sidste scoring, hvorfor Tjekkiet rejser til EM med en 3-1-sejr.


Af Andreas Roesen

1 kommentar

SemTex 22:24          
x
Søndag 20. juni
Lørdag 19. juni