LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Flotte mål skaffede ny West Ham-sejr

| Premier League | 6 kommentarer
Highlights: West Ham comeback-sejrede med flotte langskudskasser
Highlights: Perez-show i sikker West Ham sejr over Cardiff
Highlights: Brighton slog Palace overbevisende trods tidligt rødt kort
Highlights: Chicharito sendte Newcastle til tælling med to mål
Highlights: Townsend sikrede Palace sikker sejr
Flotte mål skaffede ny West Ham-sejr
Foto: Getty Images
Der blev krøllet flotte mål ind fra både højre og venstre, da West Ham kom tilbage i anden halvleg mod Crystal Palace, som blev besejret med 3-2 i Premier League.
 
I midtugen hentede West Ham deres anden sejr i streg i Premier League mod Cardiff City, mens kampen samtidig resulterede i at stjernen Marko Arnautovic måtte udgå med en skade, som holder ham ude indtil det nye år.
 
The Hammers skulle derfor finde andre strenge at spille på, da bysbørnene fra Crystal Palace kom på besøg på det udskældte London Stadium.
 
Manuel Pellegrinis mandskab kom dog skidt fra start i opgøret, da James McArthur efter bare seks minutter fik bragt gæsterne i front, da skotten stod klar til at sparke en frispilning af James Tomkins ind i nettet.


Efter scoringen så hjemmeholdet massere til bolden, men den sidste eksekvering manglede for The Hammers, der kort før halvleg var tæt på at komme yderligere bagud, da Palace-midtbanekrigeren Luka Milivojevic smækkede et frispark på overliggeren.
 
West ham skulle dog komme på omgangshøjde bare tre minutter inde i anden halvleg, da Robert Snodgrass fik krøllet bolden fantastisk i mål fra en position lidt uden for Palace-feltet.
 
Målet var Snodgrass' første i West Ham-trøjen, og 14 minutter senere var de så skottens midtbanekollega Felipe Anderson, der med et flot frispark fremtvang en redning fra Wayne Hennessey, der dog måtte give en retur på forsøget, som Javier Hernandez var hurtig over til at sende West Ham på 2-1.
 
Herefter gik der ikke mange minutter før West Ham udbyggede deres føring, da Felipe Anderson gjorde Snodgrass kunststykket efter ved at krølle flot i mål fra kanten af feltet til 3-1.
 
Få minutter efter var værterne så tæt på at komme på 4-1, men i stedet satte Palace reduceringen i kassen med et kvarter igen, da Jeffrey Schlupp fik plantet et glimrende hovedstød ind bag West Ham-keeper Lukasz Fabianski.  

Palace skulle dog ikke nå at få scoret yderligere i opgøret, og derfor hentede West Ham deres tredje sejr på stribe i Premier League. 



Stream Fulham – West Ham på Eurosport Player
Advertisement

Af Mads Adam Wegener

6 kommentarer

konggard 18:00          
Endnu engang OTT spillerne Hernandez og Snodgrass krydret med fallit indkøbet Anderson...

Hvornår har West Ham sidst vundet tre i steg i PL? Det ligger i hvert fald år tilbage
Hammers/VB 18:29          
Nu er selvforståelsen ved at være genoprettet hos denne Hammers fan! Tænker konggard er ironisk, når han skriver ´fallit indkøb´ om Anderson! Go Irons!
proege 19:20          
Ja det må man håbe, for han er så dygtig, og endelig ved at vise det i PL.
Mon ikke han er væk næste sæson hvis han fortsætter sådan her :)
konggard 20:23          
Det er åbenbart ikke mere end et par år siden West Ham vandt tre i træk (december 2016),

Til gengæld er det første gang i min levetid at West A ham scorede tre mål i tre kampe i træk i den bedste division, der var 1982

Well done Pelle

Så kunne det være lækkert hvis vi også kunne begynde at spille fra første minut, båden dag og mod Cardiff dukkede vi først op efter pausen men omvendt så havde vi tabt sådanne kampe i de fleste foregående år

COYI
Boleyn Ground 20:24          
Hvad kan det ikke blive til med Arni og Lanzini tilbage på holdet?
Forevergreen69 07:03          
Mon ikke han er væk næste sæson hvis han fortsætter sådan her :)
Det tvivler jeg stærkt på. Prisen bliver simpelthen for høj. Han var nummer 1 på Pellegrinis ønskeliste. Han har kontrakt til sommeren 22. West Ham gav selv £42M for ham. Så der skal formodentlig et bud, der vil gøre ham til en af de 10 dyreste spillere i verden, til før klubben overhovedet overvejer at sælge.
Tirsdag 11. december
Mandag 10. december