Luk

Flyvende James i ny Everton-sejr over Brighton

| Premier League | 27 kommentarer

Infoboks

Everton - Brighton 4-2
Premier League
16' 1-0 Dominic Calvert-Lewin
41' 1-1 Neal Maupay
45' 2-1 Yerry Mina
52' 3-1 James Rodriguez
70' 4-1 James Rodriguez
90' 4-2 Yves Bissouma

James Rodriguez var arkitekten bag Evertons solide 4-2-sejr over Brighton i lørdagens Premier League-opgør.

Everton er kommet flyvende ud til denne sæsons Premier League, og med lørdagens sejr over Brighton ligger Ancelottis mandskab midlertidigt nummer et efter deres fire kampe.

Det var især nyerhvervelsen James Rodriguez, der ikke var til styre for Brighton, der indkasserede to mål fra colombianerens fødder.

Men det var Premier League-topscorer Dominic Calvert-Lewin, der bragte værterne i front.

På et indlæg fra Gylfi Sigurdsson sprang englænderen højest og pandede Everton i front.

Og Everton sad tungt på første halvleg, indtil kort før pausefløjtet.

Fem minutter før det hjalp Jordan Pickford nemlig Brighton ind i opgøret, da han fumlede et svagt skud for fødderne af Neal Maupay, der takkede med en scoring.

Heldigvis for landsholdsmålmanden vil kampen blive husket for måden, James Rodriguez svarede igen.

I halvlegens overtid sendte han et indlæg i panden på Yerry Mina, der gjorde det til 2-1.

I anden halvleg kom James så i målscorer-rollen med to scoringer fra bageste stolpe, som han let kunne prikke i mål.

Ved begge situationer stod colombianeren helt umarkeret og lavede sågar et sjældent mål med det kolde højreben.

Brighton forsøgte at presse på for nogle reducerende scoringer mod slut, og den skulle komme ved Yves Bissouma to minutter inde i overtiden.

Det hele endte derfor med 4-2 til brandvarme Everton.


Af Christian Ambæk
Fredag 4. december
Torsdag 3. december