Cristiano Ronaldo brugte sit hoved to gange, mens Weston McKennie leverede den tredje scoring, da Juventus slog Crotone med 3-0 i Serie A.
Juventus var mandag aften værter, da Serie A's absolutte bundhold Crotone var på besøg.
Cristiano Ronaldo havde hårdt brug for pointene, da de inden opgøret var nummer seks med 11 point op til førstepladsen – dog også med to kampe i hånden.
Efter en tidlig chance til Crotones Arkadiusz Reca satte Juventus sig fuldstændigt på begivenhederne, hvilket gav gode chancer til Cristiano Ronaldo og Aaron Ramsey.
Portugiseren sparkede dog forbi, mens waliseren ramte stolpen med sit hovedstød.
Syv minutter før pausen Ronaldo dog netmaskerne til at blafre, da et indlæg fra Alex Sandro fandt Juventus-stjernen, der stangede bolden i nettet i modsatte side af ham selv.
I første halvlegs tillægstid fordoblede Ronaldo både føringen og sit eget antal mål for dagen, da han Ramsey sendte en bold i feltet, hvor portugiseren igen var på pletten, da han kom flyvende og hang i luften, inden han headede bolden i nettet. En forrygende scoring.
Efter pausen fortsatte Juventus med at klø på, og der skulle da også store redninger til fra Alex Cordaz i Crotone-målet for at vise en tredje scoring efter en times spil.
Først var det Ronaldo nok en gang, og siden forsøgte Alex Sandro sig også, men begge gange dykkede Crotone-keeperen flot ned og fik reddet.
Få minutter senere måtte Cordaz dog kapitulere på ny, da en løs bold faldt til Weston McKennie, der halvflugtede bolden i nettet tæt under mål.
Der faldt dog ikke flere scoringer i opgøret, hvorfor Juventus vandt en sikker 3-0-sejr over Crotone, der bringer Ronaldo og co. op på tredjepladsen med henholdsvis fire og otte point op til Milan og Inter, der begge har spillet en kamp mere.
17 kommentarer
Jeg har afgjort stor respekt for Ronaldo, men ser jeg på det samlede udbytte, som Juve har af manden, så tvivler jeg mere og mere. Så en artikel, hvor man sammenlignede Ronaldos gigantløn med Interspillere. For Ronaldos løn kunne man få Barella, Lukaku, Lautaro og De Vrij. Tankevækkende, ikke? Ved godt hvad jeg ville vælge.
Og grundlæggende tænker jeg, at det er problemet i Juve, at alt drejer rundt om klubbens ubestridte stjerne, hvilket jeg ikke kan se gavner holdet og klubben.
Ift. Chiesa er jeg meget uenig. Han skaber selv chancer for sig selv og holdet, hvilket især Ronaldo nyder godt af. Har svært ved at se eksempler, hvor det går den anden vej.
Og du har vist en mission at nedgøre Chiesa - fordi du kan?
Det er ikke bare en tilfældighed, at Juventus’ kommercielle indtægter steg voldsomt efter Ronaldo kom til klubben, så hans høje løn er givet godt ud. Nå ja, og så scorer han selvfølgelig også lidt mål i ny og næ.
Juventus skal bare være glade for at de har målmaskinen Ronaldo. Selvom han ikke ligefrem sætter noget i brand mere så han med afstand den mest kampafgørende spiller i truppen og er med til at løfte hele holdet. Men han kan ikke gøre det alene og derfor ligger de kun på 3. pladsen og har ikke rigtigt spillet noget rolle i europe i årevis.. de mangler simpelthen kvalitet.
Det er ikke bare en tilfældighed, at Juventus’ kommercielle indtægter steg voldsomt efter Ronaldo kom til klubben, så hans høje løn er givet godt ud. Nå ja, og så scorer han selvfølgelig også lidt mål i ny og næ.
Måske er det bare mig, men personligt går jeg mere op i, hvordan afkastet af en spillerinvestering afspejler sig på banen, fremfor eksempelvis, hvor meget ekstra sponsorer gerne vil spytte i kassen, grundet en enkel mand. Set i det lys - og med Ronaldo´s alder in mente - havde jeg alle dage gerne byttet Barella, Lukaku, Martinez og De Vrij for Ronaldo. Så kan det godt være, at man må leve med et fald i synlige Juve-trøjer, når man trasker gennem centrum en eftermiddag, men mon ikke det ville være til at overleve, for alle parter.