LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Flyvende Skov og FCK splittede OB ad

| Superligaen | 74 kommentarer
'Vi skal ha' så mange point for at nå top 6' - optimistisk OB-træner
Se Randers-spiller få direkte rødt efter tre minutter på banen
Flyvende FCK-profil i fremragende solotur - se kassen her
FC København slider sig til sejr i Randers - se begge mål her
OB henter smal sejr over Vejle i chancerig kamp - se målet her
Flyvende Skov og FCK splittede OB ad
Foto: Getty Images
Søndag aften vandt FC København en overlegen 6-1-sejr over OB i Telia Parken. Superliga-topscorer Robert Skov scorede hattrick for FCK. 

FC København overvintrede på Superligaens førsteplads, og søndag aften tog de hul på foråret med en hjemmekamp mod OB i Telia Parken.

FCK-bomberen Dame N'Doye var ikke med mod fynboerne, og det gav plads til Jonas Wind og Pieros Sotiriou i front for hjemmeholdet. Hos gæsterne startede Bashkim Kadrii og Nicklas Helenius på toppen.

I kampens indledning spillede ingen af de to hold sig frem til helt åbne målchancer, men efter et kvarter var OB tæt på et føringsmål.

En stor fejl af Denis Vavro gav Casper Nielsen muligheden, men midtbanespilleren, der har bombet løs i træningskampene, kunne akkurat ikke holde afslutningen inden for målrammen og ramte derfor sidenettet.

Midtvejs i første halvleg faldt kampens første scoring, og det var hjemmeholdet, der stod for den.

Den tidligere OB'er Rasmus Falk driblede godt, og han fandt en fri Nicolaj Thomsen, der fra en position midt i feltet sikkert hamrede FCK foran 1-0.

Syv minutter senere udbyggede FCK føringen, da Peter Ankersen efter en flot skudfinte overlegent bankede bolden i nettet med venstrepoten. Fornem scoring af Ankersen og FCK foran 2-0.

Superliga-topscorer Robert Skov ville også lege med, og han noterede sig for sin 19. ligascoring i halvlegens sidste minut, da han scorede på direkte frispark. 3-0 til FC København ved pausetid.

FCK fortsatte trykket efter pausen, og kort inde i anden halvleg blev det også 4-0 for københavnerne.

En fornem dribletur af Carlos Zeca var lige ved at løbe ud i sandet, men en dårlig tilbagelægning af Ryan Johnson Laursen betød, at grækeren kunne kaste sig frem og prikke bolden i mål.

OB fik reduceret efter en times spil, da Marco Lund headede bolden på tværs til Ryan Johnson Laursen, der gjorde skaden god igen ved at reducere til 1-4.

Spænding om kampens vinder kom der dog aldrig, for FC København sad solidt på tingene. Med godt ti minutter igen blev det også 5-1, da Robert Skov for anden gang i kampen scorede på direkte frispark. 20. ligamål af den målfarlige kantspiller i sæsonen.

I kampens overtid blev FCK tilkendt et straffespark, og efter en smule diskussion fik Robert Skov lov at sparke. FCK-stjernen lukkede og slukkede til 6-1. 

De tre point sender FCK seks point foran FC Midtjylland i toppen af Superligaen, mens OB er på ottendepladsen.


Se Tottenham - Brighton Stream live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Martin Schmidt
Tirsdag 23. april