2021-06-09 08:12:04

Foden håber på Gazza-magi med ny frisure

Phil Foden har fået lavet en vaskeægte Paul Gascoigne-frisure, og han håber, at det kan give ham lidt ekstra held for England under EM.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

England håber på en stor EM-slutrunde, og alle kneb gælder i jagten på succes - også en tur til frisøren.

Manchester City-stjernen Phil Foden har fået afbleget sit hår, hvilket unægtelig leder tankerne hen på Paul Gascoignes hårpragt ved EM i 1996, hvor englænderne var i semifinalen.

Foden håber, at hans nye frisure kan give lidt ekstra held på banen.

- Først og fremmest har jeg haft den samme frisure i alt for lang tid, så jeg ville prøve noget nyt. Jeg vågnede op til mange sammenligninger med Gazza og Eminem, og folk kan lide det, hvilket jeg er overrasket over, siger Foden med et grin til Football Daily.

Artiklen fortsætter efter billedet

EM -Foden håber på Gazza-magi med ny frisure
Foto: Ozan Kose/AFP/Ritzau Scanpix

- Jeg kan huske, at jeg har set højdepunkter på tv med Gazza, og han var en utrolig spiller. Jeg ved, hvad han betyder for det her land, og hvad han gjorde, så det ville ikke være skidt, hvis jeg kunne få lidt Gazza med på banen.

 

Annonce

15 kommentarer

Se kommentarer
Annonce