Luk

Før FCM-Rangers: Gerrard skal stoppe Celtic

| Europa League | 1 kommentar
Se alle målene fra Superligaens 5. runde på under 3 minutter
Graulund og KEP: Disse hold rykker ud af Superligaen
Har FCM behandlet Jakob Poulsen ok? Se hele debatten fra Superliga Uden Filter her
Se alle rundens 15 Superliga-mål: Ortved gennemgår hvert enkelt fra pølseboden i Haderslev
Hvem snupper Superliga-medaljer? Graulund og KEP er uenige om Brøndby - se deres bud her
Før FCM-Rangers: Gerrard skal stoppe Celtic
Foto: Getty Images

Infoboks

Legia Warszawa - Rangers
Europa League Kvalifikation (22/08)
bet365 3,40 3,25 2,15
NordicBet 3,30 3,30 2,28
Oddset 3,20 3,20 2,20

Rangers FC kommer til Herning med stærkeste hold og europæiske ambitioner, men Steven Gerrards største opgave er at få stoppet Celtics dominans. 

FC Midtjylland byder torsdag klokken 20.00 de skotske vicemestre Rangers FC op til dans i det første af to opgør i Europa Leagues tredje kvalifikationsrunde.

bold.dk har i den forbindelse snakket med to skotske journalister for at tage temperaturen på storklubben, der har vundet hele 54 skotske mesterskaber. Det seneste dog i 2011, inden klubben kollapsede økonomisk og blev tvangsnedrykket til den fjerdebedste række.

Efter tre oprykninger på fire år vendte Rangers FC i 2016 tilbage til den bedste række og har siden arbejdet sig stille og roligt ind på rivalerne Celtic.

Ni point sluttede Celtic foran Rangers FC i sidste sæson, og journalist Joel Sked fra The Scotsman vurderer, at Rangers under Steven Gerrards ledelse kan skabe spænding i denne sæson.

- På papiret er Rangers tættere på end på noget tidspunktet siden konkursen i 2012. De har investeret i holdet igennem de seneste to sæsoner, og Celtic er gået lidt tilbage. Celtic er stadig favoritter, men troen på Rangers som en seriøs udfordrer er voksende, og måske kan de bryde monopolet, siger Joel Sked og henviser til Celtic' nuværende otte mesterskaber i træk.

Christopher Jack fra Evening Times er enig med kollegaen og fremhæver Steven Gerrards ankomst som et stort løft.

- Rangers var miles away fra Celtic i de to sæsoner, inden Steven Gerrard gav klubben et tiltrængt boost. Nu er klubben meget tættere på at være på det niveau, som I nok husker dem for i Danmark for 10-20 år siden. Det bliver vanskeligt, for Celtic har tre år i træk vundet den hjemlige treble, men Rangers har den stærkeste trup siden 2010/11 og kan måske vinde mesterskabet i denne sæson, siger Jack.

Rangers SKAL stoppe Nine-in-a-Row

Celtic vandt fra 1965 til 1974 ni mesterskaber i træk. Rangers udlignede den rekord med ni mesterskaber i træk fra 1988 til 1997 – de tre sidste med Brian Laudrup som stjernespiller.

Begrebet 'Nine-in-a-Row' betyder meget i Skotland, og i Celtic har man også i noget tid snakket om magiske 'Ten-in-a-Row' og muligheden for at sætte Rangers endegyldigt til vægs.

Steven Gerrard og Rangers skal for alt i verden stoppe rivalerne i den mission, fastslår Joel Sked.

- I Rangers ser man sig selv som en stor europæisk klub, og det skal holdet bevise. Europa er vigtig – både økonomisk og statusmæssigt. Men det er ikke førsteprioriteten.

- Hvis du tilbyder Rangers-fansene europæisk skuffelse og et mesterskab, slår de til lige med det samme. Men man kommer stadig til at tage alle kampe meget seriøst, siger Sked. 

Vigtigt at vinde

Christopher Jack understreger vigtigheden af både mesterskabet og Europa.

- Jeg er sikker på, at Steven Gerrard mere end noget andet ønsker at vinde mesterskabet, for man kan trods alt kun komme til et vist punkt i Europa, og han har brug vinde en titel.

- Jeg spurgte Steven om dette på en træningslejr i Portugal i opstarten, og han svarede, at han ikke kunne tillade sig at stille med et svagt hold i Europa og bare smide den chance væk. Han og Rangers skal vinde noget i denne sæson, og han vil ikke så tidligt på sæsonen smide nogen chancer væk.

- Gerrard kender om nogen vigtigheden af hele tiden at vinde kampe. Hvis man vil vinde titler og udfordre Celtic igen, skal man sørge for at vinde alle de kampe, man spiller.

- Når det det er sagt, så er Nine-in-a-Row en meget stor og historisk ting i skotsk fodbold. Rangers er pressede og må ikke lade Celtic vinde igen. Det vil betyde alverden for klubben og Rangers-fansene i forhold til, hvad man har været igennem i de senere år, hvis man kan stoppe Celtic, siger Jack. 

Løvenkrands' advarsel

Christopher Jack tvivler på, at Gerrard ligefrem sparer spillere i kampene mod FCM.

- Der kommer muligvis et par ændringer i forhold til 2-1-sejren over Kilmarnock på Ibrox i søndags. Venstrebacken Borna Barisic har ikke været så god, og George Edmundsson kommer måske ind i det centrale forsvar i stedet, mens ellers tror jeg ikke, at Gerrard skifter så meget ud.

- Han har mange muligheder på midtbanen og længere fremme, men jeg tror egentligt, at han gerne vil give sine 11 foretrukne så meget tid sammen som muligt her i starten af sæsonen, siger Jack og tvivler på, at Rangers kommer til at undervurdere midtjyderne:

- Jeg snakkede med Peter Løvenkrands på træningsanlægget i mandags, og han understregede, at de bliver to meget hårde og sikkert tætte kampe. Han advarede mod at undervurdere FC Midtjylland, selv om vi ikke ved så meget om dem.

- I sidste sæson var Maribor den hårdeste modstander for Rangers i Europa League-kvalifikationen, og jeg er sikker på, at FCM er mindst lige så gode – eller måske endnu bedre. 

- De har rutine fra Europa, og de har hentet flere titler i de seneste sæsoner, så jeg tror ikke, at nogen i eller omkring Rangers undervurderer danskerne. De seneste par kampe mod Proges Niederkorn var heller ikke så imponerende, så alle er klar over, at de skal et niveau op mod FC Midtjylland.

Ærlige Gerrard har lang snor

Både Joel Sked og Christoper Jack udtrykker respekt for manageren Steven Gerrard og melder om rimelig stor tilfredshed med englænderen i blandt Rangers-fansene, selvom der var bump på vejen i sidste sæson.

Gerrard hentede 15 spillere ind efter sin ankomst, og ikke alle transfers var lige vellykkede, ligesom man på banen ikke altid formåede at overbevise mod de modstandere, der forsvarer sig dybt.

- Stevens manglende erfaring som manager blev hurtig overskygget af hans evner som leder og en inspirerende figur. Ude fra set opførte han sig, som man forventer en Rangers-manager opfører sig.

- Han lavede fejltagelser på transfermarkedet og taktisk, men han er meget reflekterende og selvkritisk. Han har et drive, der minder om det, han havde som spiller. Over for os medier er Steven meget ligetil, ærlig og åben, siger Christopher Jack og fortsætter: 

- Han er angiveligt på samme måde over for spillerne, og det sætter de stor pris på. De ved, hvor de står i forhold til ham, og alle klubber virker tilfredse med ham.

- Men dette er også en meget vigtig sæson for ham. Normalt er en Celtic- eller Rangers-manager aldrig mere end tre-fire dårlige kampe fra at få sat spørgsmålstegn ved sit job. 

- Men i sidste sæson havde Rangers faktisk nogle dårlige perioder, hvor der aldrig rigtigt blev sat spørgsmålstegn ved, om han var den rigtige eller ej. Der er generelt meget få kritiske stemmer, men det kan selvfølgelig ændre sig, hvis ikke Rangers vinder en titel eller ikke reelt formår at udfordre Celtic.

Ojo, Aribo og den aggressive colombianer

Begge skotske journalister er enige om, at Rangers har lavet et par meget spændende signings i offensivspilleren Sheyi Ojo, der er lejet i Liverpool, og midtbanespilleren Joe Aribo, der er købt i Charlton.

Derudover fremhæver de også den svenske stopper Filip Helander, der dog halter efter fysisk efter at være kommet til fra Bologna.

- Rangers har nu to kvalitetsspillere til alle pladser, men jeg tror også, Gerrard gerne vil have en spiller mere til offensiven, eftersom det ikke ser ud til, at han kan får Ryan Kent tilbage, da Liverpool kun vil sælge ham. Der er langt mere kvalitet og rutine på holdet nu, og derfor er forventninger til holdet også steget, siger Christopher Jack. 

Generelt er Rangers stærkest i sin højre side, hvor anfører James Tavernier fra højreback både bidrager med mål, assists og fremdrift på holdet.

Joel Sked fremhæver også den erfarne og kloge midtbanespiller Steven Davis samt den colombianske topscorer Alfredo Morelos.

- Han er en meget aggressiv angriber, der aldrig giver modstandernes forsvarspillere et eneste øjebliks ro. Han er fantastisk opspilspunkt, siger Joel Sked.


Af Mikael Blond

1 kommentar

Dr.JonesJones 10:43          
Ryan Kent er blevet udlejet til Bournemouth. Mon ikke de ville have ham op på højere niveau end det skotske.
Torsdag 22. august
Onsdag 21. august