Luk

Første La Liga playoff-finale endte uden vinder

| Segunda División | 0 kommentarer

Infoboks

Elche - Girona 0-0
Segunda División Slutspil

Elche og Girona spillede 0-0 i den første playoff-finale om en plads i La Liga. Der er returopgør søndag. 

Elche og Girona skal kæmpe om den sidste plads i næste sæsons La Liga. 

De to mandskaber mødes over to kampe, hvor det første opgør fandt sted torsdag aften i Elche. 

Gæsterne fra Girona kom til kampens første afslutning, da Granell forsøgte sig udefra, men Edgar Badia tog sig sikkert af afslutningen.

Efter en halv times spil kom Elche tæt på efter et hjørnespark, som Gironas topscorer Christhian Stuani måtte redde tæt ved den ene stolpe. 

Kort før pausen kom Elches helt fra semifinalen, Nino, også til en afslutning, da han headede mod mål, men afslutningen manglede fart for at blive farlig. 

Generelt var det en første halvleg uden de store chancer, hvor de to holds målmand var mere tilskuere end deltagere i opgøret.

Det blev en smule bedre efter pausen, hvor Gironas Ignasi Miguel headede anden halvleg i gang med en fri chance efter 50 minutters spil, men midterforsvaren fik slet ikke ordentligt træf på bolden. 

Efter en times spil kom kampens bedste afslutning fra Samuel Saiz, der fra kanten af feltet afsluttede snert forbi stolpen ved Elches mål. 

Mod kampens afslutning satte Elche sig mere på opgøret i jagten på en scoring, der ville sikre dem et godt udgangspunkt inden returopgøret. 

Men på trods af mere boldbesiddelse lykkedes det ikke for hjemmeholdet at skabe de store chancer, der kunne have givet en scoring. 

Der er returopgør på søndag i Girona.


Af Andreas Roesen
Fredag 4. december
Torsdag 3. december