Luk

Forløst Kent N: Sådan en sejr giver os noget

| Sydbank Pokalen | 0 kommentarer

Kent Nielsen var en lettet mand, da Silkeborg IF fredag slog FC Fredericia ud af pokalturneringen efter forlænget spilletid.

Silkeborg IF har ikke vundet en eneste kamp i Superliga-sæsonen, men fredag aften lykkedes det i pokalturneringen endelig at smage sejrens sødme.

Efter forlænget spilletid vandt Silkeborg nemlig over FC Fredericia i pokalturneringen, og det var en lettet cheftræner, der efter kampen satte ord på sejren, der kom i hus på et sjaskvådt underlag i Fredericia.

- Når vi har så meget modgang, som vi har, og så alligevel få vendt tingene rundt, det giver noget til holdet. Så stor ros til spillerne, og tak til et fantastisk publikum, som var der på en meget, meget våd dag. De blev ved til det sidste, og det hjalp os meget, siger Kent Nielsen til klubbens hjemmeside.

- Vi spiller en meget dårlig første halvleg, hvor vi laver nogle store fejl, som vi kommer bagud på. Men vi får vendt det efter pausen, og jeg synes faktisk, at vi spiller en rigtig fin anden halvleg.

- Man når at stå at tænke, nå okay. Men så kommer vi mirakuløst tilbage, og så synes jeg, at vi får spillet klogt i omkampen og får også lavet et fint mål, siger Kent Nielsen.

Silkeborg er det første hold, der er klar til kvartfinalerne.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Lørdag 19. oktober
Fredag 18. oktober