

Efter en svær sæsonstart har Eduardo Coudet for alvor fået sat fut under Celta, som i argentinerens fem kampe ved roret har lavet 16 mål, heriblandt fem i en pokalkamp.
Søndag skulle de forsøge at fortsætte de gode takter hjemme mod Alaves, hvor Celta med en sejr kunne spille sig helt op på syvendepladsen i La Liga.
Værterne har for første gang i årevis vundet tre La Liga-kampe i træk, og efter 19 minutter satte de kurs mod at udbygge den stime, da Brais Mendez headede dem foran.
Celta havde chancer til meget mere i første halvleg, hvor Nolito, Iago Aspas, Mendez og Denis Suarez havde stor fornøjelse af hinanden.
Alaves-keeper Daniel Pachecho kom i vejen for kvartettens løjer, indtil der resterede godt ti minutter, hvor Mendez blev dobbelt målscorer.
Det endte 2-0 til Celta, som med fire gevinster i træk har fået vind i sejlene og er rykket op omkring de europæiske pladser.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Celta Vigo
Alaves
La Liga































