Celtic-profilen James Forrest er årets spiller i Skotland, mens den Liverpool-ejede Rangers-kant Ryan Kent er årets unge spiller.
Celtic sikrede sig matematisk sit 50. mesterskab gennem tiderne søndag, og senere uddelte den skotske spillerforening sine priser til årets spillere.
Celtic' 27-årige offensivprofil James Forrest blev for første gang i karrieren hædret som årets spiller. Han vandt dog tilbage i 2011/12 titlen som årets unge spiller.
Den pris gik i denne sæson til Rangers' unge engelske kantspiller Ryan Kent, der er udlejet til klubben fra Liverpool i denne sæson.
Årets manager gik til Kilmarnocks Steve Clarke, der har ført sit hold til en foreløbig tredjeplads i tabellen.
0 kommentarer
Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.
Vær den første til at kommentere i vores forum.