Luk

Forrygende mål sikrede Colombia bronzen

| Copa America | 2 kommentarer

Infoboks

Colombia - Peru 3-2
Copa America Slutspil
45' 0-1 Yoshimar Yotun
49' 1-1 Juan Cuadrado
66' 2-1 Luis Diaz
82' 2-2 Gianluca Lapadula
90' 3-2 Luis Diaz

Luis Diaz scorede et fremragende mål i overtiden og sikrede Colombia bronzen ved Copa America med en 3-2-sejr over Peru.

Natten til lørdag dansk tid blev der spillet bronzekamp i Copa America, og opgøret stod imellem Colombia og Peru.

Colombianerne sikrede sig en sen 3-2-sejr, og det var et forrygende mål på kampens allersidste spark i det 94. minut.

Luis Diaz tog chancen fra distancen med et fremragende skud, som strøg i mål oppe i målhjørnet, og kort efter blev der fløjtet af.

Peru var ellers kommet foran 1-0 i første halvleg, da Gianluca Lapadula tog en god tur i feltet og fandt Yoshimar Yotun, som sparkede bolden i kassen.

Colombia udlignede fire minutter inde i anden halvleg, da Juan Cuadrado fyrede et frispark mellem muren og i mål til 1-1.

Luis Diaz stemplede ind efter 66 minutter, da han blev spillet fri i dybden i en omstilling efter et Peru-hjørnespark, og her sparkede han bolden køligt i kassen til 2-1.

Peru lagde sig ikke ned, og med otte minutter igen faldt udligningen fra Lapadula, der headede bolden i kassen efter et hjørnespark, og så stod det 2-2.

Dybt inde i overtiden var det så Luis Diaz, der tog ansvar fra distancen og bragede kuglen i kassen i allersidste angreb, og således tog Colombia tredjepladsen ved Copa America.

Klokken 2 natten til søndag spilles Copa America-finalen, som står mellem Argentina og Brasilien.


Af Sara Margren
Onsdag 20. oktober
Tirsdag 19. oktober