Luk

Fosgaard efter uafgjort: Havde håbet på mere

| 3F Superliga | 1 kommentar

Infoboks

Lyngby - Vejle Boldklub 0-0
Superligaen Nedrykningsspil

Lyngby fik blot et point med fra tirsdagens kamp mod Vejle Boldklub, da de to hold spillede 0-0. Lyngbys Lasse Fosgaard siger efter kampen, at han havde håbet på mere.

Lasse Fosgaard var ikke tilfreds med det ene point efter tirsdagens kamp mod Vejle Boldklub i 3F Superligaens nedrykningsspil. 

Ifølge midtbanespilleren var kampen generelt set for dårlig set med Lyngby-briller.

- Det var en lortekamp for at sige det ligeud. Den kan ikke have været særligt spektakulær at se på, der var ikke særligt mange chancer, fortæller Fosgaard til TV3 Sport og tilføjer:

- Det blev lidt med en masse dueller, men det fine spil udeblev. Vi har højere forventninger til os selv, end det vi leverer i dag, så når vi ikke leverer bedre, end det vi gør i dag, så må vi tage til takke med et point. 

- Vi havde selvfølgelig håbet på mere, men spillet var bare ikke til det i dag, lyder det fra Lasse Fosgaard til TV3 Sport efter kampen. 

Det uafgjorte resultat betyder, at Lyngby fortsat er under nedrykningsstregen med fire point op til Vejle over stregen.

Støt Lyngby Boldklub - forudbestil din 100-års jubilæumstrøje


Af Krister Olsen

1 kommentar

LiverpoolKloppo 21:56          
B
Tirsdag 20. april