Luk

Fosgaard om udløb: Vi har en fælles forståelse

| 3F Superliga | 0 kommentarer

Infoboks

Lyngby - Silkeborg
Superligaen Grundspil (15/12)
bet365 1,90 3,75 3,60
NordicBet 1,91 3,95 3,70
Oddset 1,90 3,85 3,80
YouBet 1,91 3,85 3,65

Lasse Fosgaard er én af flere profiler med kontraktudløb i Lyngby til sommer, men der er generelt en fælles forståelse om at vente med at snakke forlængelse, siger han.

Til sommer har Martin Ørnskov, Thomas Mikkelsen, Jesper Christjansen, Frederik Gytkjær, Lasse Nielsen, Kasper Enghardt og Lasse Fosgaard alle kontraktudløb i Lyngby.

Lasse Fosgaard bruger ikke tid på at spekulere over fremtiden endnu, men han erkender, at Lyngbys skæbne i 3F Superligaen kan få betydning for en eventuel forlængelse.

- Jeg fokuserer på at gøre den her halvsæson færdig og gøre det så godt som muligt, og så må vi tage snakken, når det kommer, siger Fosgaard til bold.dk.

- Selvfølgelig tænker man over, om det hedder Superliga eller 1. division, men omvendt ved man også, at hvis man i hver kamp tænker, at man skal vise sig godt frem, så kan man ikke spille, som man skal.

Fosgaard fortæller videre, at han ikke har været i dialog med Lyngby i forhold til en forlængelse.

- Vi er ikke begyndt at snakke om fremtiden endnu. Jeg tror, der generelt er en fælles forståelse imellem spillerne og klubben om, at det tager vi efter efterårssæsonen. Indtil da er der fuld fokus på kampene, lyder det fra Fosgaard.

33-årige Lasse Fosgaard har spillet i Lyngby siden 2012, hvor han kom til klubben fra Brønshøj.

I denne sæson står han noteret for 17 kampe i Superligaen, hvor det hidtil er blevet til en enkelt scoring og fire oplæg.

Oplev magien på Lyngby Stadion - køb billet her!


Af Martin Schmidt
Onsdag 11. december