Luk

Fra 0-3 til 4-3: Simeone blev helt i Verona-sejr

| Serie A | 3 kommentarer

Verona leverede et vanvittigt comeback ude mod Venezia efter pausen, hvor de vendte et truende 0-3-nederlag til en 4-3-sejr. Brandvarme Giovanni Simeone scorede de to gange for gæsterne.

Søndag eftermiddag bød Serie A på en kamp mellem to hold fra den nedre halvdel af tabellen, da Verona var en tur i Venedig for at møde Venezia.

Her leverede hjemmeholdet en ganske forrygende første halvleg, og gæsterne var nok ikke særligt tilfredse med deres besøg i havnebyen.

Venezia gik nemlig til pause med en 3-0-føring, hvor de havde leveret noget af deres bedste spil efter oprykningen til den bedste italienske fodboldrække i sommer.

Et selvmål af hjemmeholdets Thomas Henry efter pausen efterfulgt af en rødt kort til Pietro Ceccaroni var dog med til at vende kampen helt på hovedet.

Herefter reducerede Gianluca Caprari nemlig til 2-3, inden brandvarme Giovanni Simeone tog fat. Først udlignede han til 3-3, inden han blev matchvinder fem minutter før tid.

Argentineren fik plads fra distancen, og han bragede bolden op i hjørnet til 4-3. Det var Simeones 11 sæsonmål i Serie A.

Dermed løb udeholdet med de tre point efter en fremragende fodboldkamp, hvor Venezia nok hænger lidt med hovederne i omklædningsrummet.

Verona er nu på niendepladsen i Serie A, mens Venezia har fem point ned til nedrykningsstregen.

Andetsteds i Støvlelandet fik Spezia point hjemme mod Sassuolo i en underholdende 2-2-kamp. Den unge italienske landsholdsspiller Giacomo Raspadori scorede to gange for udeholdet.


Af Theis Fischer Brandt
Fredag 28. januar
Torsdag 27. januar