3F Superliga -Fra 2. div. til Brøndby: Det er lidt surrealistisk
2020-09-12 12:13:02
Foto: Getty Images

Fra 2. div. til Brøndby: Det er lidt surrealistisk

På knap otte måneder gik Anis Ben Slimane fra at spille 2. division i AB til Superliga i Brøndby, og den hurtige udvikling er kommet bag på midtbanetalentet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

For godt et år siden hentede Brøndby Anis Ben Slimane i AB, og allerede i forårssæsonen kæmpede han sig ind i startopstillingen hos de blågule.

Når 19-årige Slimane i dag kigger tilbage på det seneste års tid, er det med stor glæde, men også en smule overraskelse.

- Det var helt vildt fedt, og det gik hurtigere, end jeg selv havde regnet med. I vinter stod jeg i den situation, hvor jeg fik muligheden, og den var jeg klar til at gribe. Jeg spillede ni-ti kampe fra start og røg så lidt ud af holdet, men det er en del af det, og det har været meget lærerigt.

- Det er lidt surrealistisk, at jeg gik fra at spille 2. division i AB til Superliga i Brøndby på knap otte måneder. Det er gået stærkt, men jeg tror, det har noget med min mentalitet og vilje at gøre. 

Jeg vil yde mit bedste hver dag, og når man er omgivet af de rigtige mennesker, så bliver man sgu set, og det gør ens hårde arbejde også, siger Anis Ben Slimane til bold.dk.

Presset skræmmer ikke

Mange snakker om, at presset i Brøndby er større end mange andre steder, men det tager Anis Ben Slimane udelukkende som noget positivt.

- Presset er stort i Brøndby, men det er noget, jeg elsker og aldrig nogensinde vil blive bange for. Jeg synes, det er sjovt, når der er pres og noget på spil i hver uge. Der bliver stillet højere krav til os, men det er lige mig.

- Mit mål er at få spilletid i alle kampe. Selvfølgelig vil jeg helst spille fra start, men der vil også være kampe, hvor man ryger ud, fordi der måske er brug for noget andet. Jeg skal bare fortsætte, for jeg er jo slet ikke færdigudviklet endnu. Jeg går efter at få mere stabilitet, så mine præstationer ikke svinger så meget.

- Nu vil jeg bruge den kommende sæson på at få mit helt rigtige gennembrud og bide mig fast for alvor, siger Slimane.

Balance mellem at drible og aflevere

Anis Ben Slimane er af og til blevet kritiseret en smule for at slippe bolden for sent, og det er noget, den unge midtbanemand har arbejdet på at forbedre i opstarten til den kommende sæson.

- Jeg har arbejdet meget på at finde balancegangen imellem, hvornår man dribler, og hvornår man spiller bolden. Samtidig skal jeg ikke lægge det væk, som jeg er god til i forhold til det offensive og at sætte en mand. Det skal jeg fortsætte med, men der skal være en god balance.

- Jeg har måske haft tendens til af og til at bruge et ekstra touch, hvor jeg måske skulle have afleveret på første berøring. Det kan også være, at jeg har driblet forkerte steder hen på banen, men det er meget normalt som ung – også fordi jeg er kommet fra 2. division, hvor tingene går noget langsommere.

- Tempoet er ved at komme ind under huden på mig nu, så jeg føler mig helt klar til den nye sæson, siger Slimane til bold.dk.

Anis Ben Slimane står noteret for 16 førsteholdskampe for Brøndby, hvori det er blevet til en enkelt scoring og tre assists.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce