Fremad Amager kunne mandag aften meddele, at de havde hentet Emil Staugaard fra Brøndby IF til klubben og givet ham en kontrakt for resten af sæsonen.
Den 19-årige forsvarsspiller glæder sig over at være på plads hos Fremad Amager, hvor det ambitiøse projekt trak ham til klubben.
Det fortæller Staugaard til Fremad Amagers hjemmeside.
- Det er ekstremt spændende, og jeg er klar til en masse fodbold i en fed klub. Fremad har nogle af de dyder, jeg synes, er vigtige for mig som spiller, siger Emil Staugaard og fortsætter.
- Jeg er en duel-spiller, og jeg holder mig ikke tilbage i en god tackling. Jeg er ekstrem dårlig til at tabe og skal vinde, når jeg er på banen
- Jeg er heller ikke bange for at deltage i spillet og have bolden på fødderne. Det bliver en udfordring og en god chance her, som jeg er klar til at gribe. Nu får jeg muligheden for at brage igennem resten af sæsonen, og spille mig ind i varmen, udtaler Emil Staugaard.
Emil Staugaard nåede aldrig at få debut for Brøndbys førsteholdstrup. I stedet blev det til 29 kampe i U19-ligaen for Fremad Amagers nye spiller.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Brøndby IF
Fremad Amager
3F Superliga
































