Luk

Frank de Boer drafter 23-årig dansker til MLS

| Major League Soccer | 5 kommentarer

Infoboks

Danske Patrick Nielsen er torsdag blevet draftet af de tidligere MLS-vindere Atlanta United, som har Frank de Boer som træner. Han blev valgt på det 23. pick i første runde.

23-årige Patrick Nielsen er torsdag blevet draftet til de tidligere MLS-mestre Atlanta United i MLS' SuperDraft.

Det fremgår af MLS' oversigt over draften.

Det tidligere Brøndby- og AB-talent blev valgt som nummer 23. i første runde af draften. 

Atlanta United blev grundlagt i 2014 og vandt så sent som i 2018 MLS-trofæet. I sidste sæson tabte Atlanta Conference Finals, som er svarende til semifinalen i kampen om MLS-trofæet.

Nielsen bliver i Atlanta United blandt andet holdkammerater med den lovende argentiner Ezequiel Barco og den amerikanske landsholdskeeper, Brad Guzan. Han får den hollandske legende Frank de Boer som træner.

Patrick Nielsen har de seneste fire år spillet collegefodbold i USA, og de seneste to har han repræsenteret USA's bedste collegehold Michigan State.

Inden draften talte bold.dk med den unge forsvarer, og det interview kan du læse her.


Af Jonas Dalgård
Mandag 24. januar