Luk

Frank Lampard: Det var en hård CL-lektie

| Champions League | 3 kommentarer

Frank Lampard mener, at Chelsea skulle have haft et andet resultat end det nederlag til Valencia, som det blev til tirsdag på hjemmebane i Champions League.

Tirsdag aften tabte Andreas Christensen og Chelsea til Daniel Wass' Valencia på Stamford Bridge, og det resultat var ikke retvisende, hvis man spørger Chelsea-træner Frank Lampard.

- Vi skulle nok have haft sejren eller i det mindste en uafgjort. Vi kreerede nok gode chancer, havde et straffespark og så lukkede vi et mål ind efter et skud på mål. Det er en hård lektie i Champions League, for vi spillede ret godt, men tabte, siger Lampard til Chelseas hjemmeside.

- Den gode nyhed er, at vi har fem kampe mere tilbage i gruppen, men vi skulle have haft mere med i aften (tirsdag, red.).

I kampen mod Valencia måtte velspillende Mason Mount gå ud med en ankelskade, og den bliver Chelsea først klogere på i løbet af onsdag eller torsdag.


Af Jonas Dalgård
Fredag 18. oktober
Torsdag 17. oktober