Luk

Frankfurt brændte fra pletten i Bochum-sejr

| Bundesliga | 0 kommentarer

Infoboks

Bochum - Eintracht Frankfurt 2-0
Bundesliga
3' 1-0 Danny Blum
11' 1-0 Goncalo Paciencia
90' 2-0 Sebastian Polter

Frankfurt fik en forfærdelig start mod Bochum, hvor de både kom bagud og brændte et straffespark i 0-2-nederlaget i søndagens Bundesliga-opgør.

Oprykkerne fra Bochum skulle søndag forsøge at fortsætte deres vinderstime, da de hjemme på Vonovia Ruhrstadion tog imod Eintracht Frankfurt, som havde Jesper Lindstrøm med på bænken.

Her var det gæsterne, som var favoritter, men det betød dog ikke det store for Bochum, som fik en fremragende start på Bundesliga-opgøret.

De havde nemlig bragt sig i front efter blot tre minutter af kampen, da Danny Blum fik nettet til at blafre. Her blev han flot spillet fri i dybden af Takuma Asano, og så kunne Blum sikkert gøre det til 1-0.

Frankfurt svarede dog hurtigt igen, og efter 11 minutter fik de spillets største chance, da en Bochum-spiller legede håndbold i eget felt.

Der blev derfor fløjtet for straffespark, som Goncalo Paciencia skulle tage sig af, men det gik langt fra efter planen.

Bochums Manuel Riemann havde nemlig læst Frankfurt-spilleren, og derfor formåede han at redde forsøget til stor jubel på Vonovia Ruhrstadion.

Søndagen kamp var en tæt duel mellem de to mandskaber, hvor begge mandskaber havde muligheden for at komme på tavlen. Her fik Bochums Asano blandt andet en stor mulighed efter pausen, men denne gang var Kevin Trapp klar på stregen.

Frankfurt begyndte at lægge et større pres på hjemmeholdet i slutfasen, og det var tæt på at give gevinst, da Sam Lammers steg højest i Bochum-feltet.

Gæsterne fra Frankfurt ikke dog ikke noget at juble over, da forsøget røg over Bochum-målet.

Frankfurt kom dog endnu tættere på en udligning, da Daichi Kamada sendte et skud på stolpen, men endnu en gang slap værterne med skrækken i en intenst slutfase.

Bochum formåede dog at vinde kampen, da de også gjorde det til 2-0 dybt inde i overtiden via Sebastian Polter, og dermed sikrede oprykkerne fra Bochum sig en vigtig sejr over Frankfurt i Bundesligaen, hvor Jesper Lindstrøm ikke fik lov til at komme i aktion.


Af Raymund Nelausen
Fredag 3. december
Torsdag 2. december