Luk

Franks Brentford får besøg af AC og co.

| International | 1 kommentar

Infoboks

Thomas Frank og Brentford får lørdag aften besøg af Andreas Christensen og resten af Chelsea-mandskabet, mens Manchester United gæster Leicester. 

Der venter en stor opgave for cheftræner Thomas Frank og hans Brentford-mandskab, når Chelsea og Andreas Christensen lørdag aften kommer på besøg. 

Det er blot en af flere gode Premier League-kampe denne dag, hvor Manchester United også gæster Leicester, mens Claudio Ranieri får debut for Watford, der møder Liverpool. 

I den danske NordicBet Liga er der to kampe, når HB Køge og Jammerbugt begge jagter tre point i kampen om top seks på hjemmebane mod henholdsvis Nykøbing og Hvidovre. 

I Tyskland er Bo Svenssons Mainz på besøg hos Dortmund, mens Frankfurt, Leipzig og Borussia Mönchengladbach også er blandt holdene i kamp. 

Serie A byder på storkamp mellem Lazio og Inter, mens programmet er tyndere i Spanien med to udsatte kampe, hvilket efterlader Levante-Getafe og Real Sociedad-Mallorca på plakaten. 

Dagens højdepunkter:

13.30 HB Køge-Nykøbing
13.30 Watford-Liverpool
14.00 Jammerbugt-Hvidovre
15.30 Dortmund-Mainz
15.30 Freiburg-Leipzig
15.30 Frankfurt-Hertha Berlin 
16.00 Leicester-Manchester United
16.00 Southampton-Leeds
16.00 Manchester City-Burnley
18.00 Lazio-Inter
18.30 Gladbach-Stuttgart
18.30 Brentford-Chelsea
18.45 Heerenveen-Ajax
20.45 AC Milan-Verona
21.00 Real Sociedad-Mallorca


Af Andreas Roesen
Onsdag 8. december
Tirsdag 7. december