Luk

Fransk chef: Homofobi skal ikke stoppe kampe

| Ligue 1 | 16 kommentarer
Fransk chef: Homofobi skal ikke stoppe kampe
Foto: Getty Images

Infoboks

Præsidenten i det franske fodboldforbund, Noel Le Graet, mener ikke, at man skal stoppe kampe, hvor der er eksempelvis homofobiske tilråb. Det har været tilfældet i Ligue 1 tidligere i sæsonen.

I Frankrig forsøger de at slå hårdt ned på homofobi på stadion, og flere kampe er således blevet midlertidigt stoppet på grund af homofobiske bannere.

Det skete eksempelvis i kampen mellem Nice og Marseille i slutningen af august.

Den slags skal dog ikke ske, hvis det står til det franske fodboldforbunds præsident, Noel Le Graet.

- Jeg ville ikke stoppe kampene – jeg er totalt imod det.

- Vi skal sikre, at der ikke er homofobiske bannere eller tilråb. Men man skal ikke stoppe kampene, siger Noel Le Graet ifølge Sky Sports til radiostationen France Info.

Det er Ligue 1, der bestemmer reglerne i forbindelse med kampe, så Noel Le Graet har ikke nogen bestemmelsesret i denne sag.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

16 kommentarer

Madridismo.eu 14:12          
Klassisk holdning fra en gammel, hvid franskmand!
rfcguld 14:21          
Hvorfor fremhæve at han er "hvid". Det er jo faktuelt således i den virkelige verden, at der er en del "ikke-hvide", som i dén grad er homofobiske!
FC Toiletrens 14:22          
Tja.. jeg er nu enig med ham. Jeg er godt nok hvid, men hverken gammel eller franskmand.

Selvfølgelig skal kampen stoppes hvis det er helt ekstremt, men at stoppe en fodboldkamp pga. et racistisk banner er tåbeligt. Smid idioterne ud og ellers fortsæt som før.

At stoppe kampen svarer lidt til hvad de her idiotiske SJWs gør når de står på gaden og skriger fordi nogen sagde et eller andet stødende.
RobertTheRobber 14:28          
At stoppe kampen svarer lidt til hvad de her idiotiske SJWs gør når de står på gaden og skriger fordi nogen sagde et eller andet stødende.
I hvilken verden er det to lignende situationer?
Thomas99 14:29          
Helt enig. Selvfølgelig skal man ikke stoppe kampe fordi der kommer homofobiske tilråb, det er da den bedste måde at give dem opmærksomhed på. Det bedste man kan gøre er vel bare at ignorere dem, så de ved, at deres ord ikke har noget magt.

Iøvrigt totalt dumt at bruge ordet "hvid" som om, at det er et slags argument.
necken 14:31          
@Madridismo
Så du mener at hans holdning om at sikre at der ikke er homofobiske bannere eller tilråb på stadion er en forkert holdning? Ellers må du gerne uddybe din forudindtagede holdning om ældre hvide mænd.

Jeg er af nøjagtig samme holdning som den gamle hvide franskmand. Jeg mener bestemt heller ikke at man skal stoppe kampe, fordi et mindretal af homofober råber skældsord. Sørg for at inddrage bannere og udeluk dem hellere fra fremtidige kampe på samme måde som voldelige fans. Stopper man kampene rammer det tusindvis af fans, som opfører sig ordentligt.
uden_benskinner 14:36          
hvis en kamp skal stoppes hver gang der kommer en homofobisk ytring fra tilskuerne, så vil der jo aldrig blive spillet én eneste kamp færdig nogensinde.
Onsdag 18. september
Tirsdag 17. september