Luk

Fransk dom giver livline til Ligue 1-nedrykkere

| Frankrig | 3 kommentarer

Infoboks

Quevilly - Amiens
Ligue 2 (26/01)
Oddset 2,80 3,25 2,45
bet365 2,62 3,00 2,55

En dom i Frankrig har givet nedrykningsdømte Toulouse og Amiens nyt håb om overlevelse. 

Den franske ligaforeningen LFP afblæste i slutningen af april sæsonerne i Ligue 1 og Ligue 2, da premierminister Edouard Philippe forbød professionel fodbold frem til 1. september.

Kort efter blev PSG kåret til mester, de europæiske billetter blev delt ud efter tabellens udseende efter 27 runder, og Amiens og Toulouse blev sendt ned i Ligue 2. 

Flere klubber har protesteret og lagt sag an, og nu har den højest mulige retslige instans truffet en beslutning. 

LFP har fået medhold i, at det var okay at afslutte sæsonen, og det var også okay at lade stillingen efter 27 runder være afgørende. 

Til gengæld er LFP blevet bedt om at omgøre sin beslutning om at sende Amiens og Toulouse ud af rækken. 

LFP glæder sig over blåstemplingen af den generelle beslutning og tager til efterretning, at man nu er tvunget til at finde en anden løsning og muligvis udvide Ligue 1 til 22 hold i næste sæson. 

 

 


Af Mikael Blond
Mandag 24. januar