Luk

Fredericia-comeback sikrede sejr i målrig kamp

| NordicBet Liga | 3 kommentarer

Infoboks

FC Fredericia - Nykøbing FC 3-2
NordicBet Liga
42' 0-1 Mathias Kristensen
52' 1-1 Kristian Kirkegaard
57' 2-1 Patrick Egelund
89' 3-1 Anders Holvad
90' 3-2 Jacob Egeris

Fredericia scorede tre mål i anden halvleg efter at være gået til pause bagud med 1-0 til Nykøbing. Det sikrede tre point i topstriden i NordicBet Ligaen.

I den øverste halvdel af NordicBet Ligaen skulle FC Fredericia forsøge at bide sig fast i toppen, hvor Helsingør lørdag havde besejret Fremad Amager.

Hjemme på Monjasa Park ventede Nykøbing FC, som på rækkens sjetteplads spillede for at slå hullet til nedrykningsspillet endnu større.

Fra start var det hjemmeholdet der pressede på, og efter fem minutters spil kunne Patrick Egelund have bragt Fredericia i front på et hovedstød.

Hjemmeholdets wingbacks var en trussel mod gæsterne fra Nykøbing, og det var østjyderne, der kom tættest på en føring i det meste af halvlegen.

Efter 26 minutter burde Fredericia således have bragt sig i front, men Jannik Storch i buret havde en stor kamp og fik afværget truslen fra hjemmeholdet.

Generelt bølgede kampen, og det var Nykøbing, der trak det længste strå i første halvleg.

Fem minutter før pausen blev der fløjtet straffespark på Alexander Nybo i Fredericia-målet, og det fik Mathias Kristensen mulighed for at omsætte for gæsterne.

Han svigtede ikke fra ellevemeterpletten, og dermed gik gæsterne til pausen med en 1-0-føring.

Fredericia kom stærkt igen efter pausen

Anden halvleg havde en noget andet DNA end første.

For efter syv minutters spil kunne Kristian Kirkegaard bringe balance i regnskabet for Fredericia.

En afslutning landede på stolpen, og i det opfølgende spil havnede bolden hos Alexander Jensen, hvis flade indlæg blev mødt af Kirkegaard til 1-1.

Det satte gang i hjemmeholdet, som fem minutter senere kunne bringe sig i front ved Patrick Egelund, som trak forbi både forsvar og målmand, og sparkede den i et tomt mål fra en snæver vinkel til 2-1.

Den føring holdt helt til slut, til trods for god fight fra begge hold og flere chancer til både Fredericia og Nykøbing.

Det betød, at der faldt to scoringer tæt på slutfløjtet.

Først gjorde Anders Holvad det til 3-1, og lukkede de facto kampen efter 89 minutters spil.

Et indlæg landede hos Holvad fra Samson Iyede og fra en skarp vinkel satte han den i kassen.

Til allersidst fik Nykøbing så pyntet på resultatet, da Jacob Egeris gjorde det til 3-2 i den underholdende og målrige affære.

Det var den sidste aktion inden slutfløjtet, og Fredericia kunne bide sig fast i toppen af 1. division.


Af Cillian Murphy
Søndag 23. januar
Lørdag 22. januar