Nicolai Wael er ikke længere træner i Fredericia, som i dag har valgt at opsige samarbejdet med den nu tidligere træner.
- Det er med stor beklagelse, at vi har set os nødsaget til at ophæve samarbejdet med Nicolai Wael fra dags dato. Resultaterne har ikke været tilfredsstillende, og med 15 kampe uden sejr er der ingen tvivl om, at vores trup, trænere og ledelse alle er slidte af den negative stime, hvorfor vi har valgt at reagere.
- Jeg vil gerne på FC Fredericias vegne takke Nicolai for sin store indsats og engagement, og jeg er utrolig ked af, at det er kommet så vidt.
- Både klubben og ledelsen har stået bag Nicolai hele vejen, så vi sammen kunne komme ud af den svære situation, men vi er nået til et punkt, hvor vi føler, at der skal noget nyt til for at få vendt de sportslige resultater, siger direktør Stig Pedersen i en udtalelse.
Den tidligere Fredericia- og AGF-træner Peter Sørensen overtager ansvaret for holdet for resten af sæsonen.



FC Fredericia
Betinia Liga































